22. september 2020
Spejderne på Flyvestation vil holde til her i bålhytten på Hjortøgaard, hvor der søndag er aktivitetsdag. Foto: Allan Nørregaard
Spejderne på Flyvestation vil holde til her i bålhytten på Hjortøgaard, hvor der søndag er aktivitetsdag. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil starte spejdergruppe på flyvestationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil starte spejdergruppe på flyvestationen
Opdateret 16. september 2020 kl. 10:52
Furesø - 15. september 2020 kl. 14:36
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny spejdergruppe vil skabe mikroeventyr i den dejlige danske natur ved Flyvestation Værløse. Bag initiativet står Louise Bønløkke, der selv er vokset op i Værløse og nu bor i Søsum vest for flyvestationen.

Målet er ikke mindst at skabe lokalt sammenhold og fællesskab for det støt stigende antal beboere på den tidligere flyvestation.

- Vi vil gerne tage initiativ til en masse gode oplevelser i naturen. Det er jo megadejligt, at folk flytter derud, og det er jo vigtigt, at der er nogle lokale tilbud, så det bliver en bydel med et stærkt fællesskab, siger Louise Bønløkke.

Spejdergruppen hører under Det Danske Spejderkorps og vil høre til i bålhytten på Hjortøgaard.

Der er i første omgang aktivitetsdage søndag den 20. september fra klokken 11-13 og igen søndag den 27. september fra klokken 16-18.

- Vi starter med nogle pop-up, åbent hus arrangementer, og så håber vi, der er børn og familier nok med. Vi har allerede nogle tilmeldte, men det er selvfølgelig megasvært at starte midt i det her coronashow, siger Louise Bønløkke.

Genopdag naturen

Med udsigt til flere coronarestriktioner og færre indendørs arrangementer, så er det måske alligevel ikke det værste tidspunkt at opfordre til at komme ud i naturen. I foråret så man en opblomstring af gæster i skov og natur.

- Måske er det ikke så dårlig timing endda, og måske er noget af det, der er kommet ud af corona, at folk har fundet ud af, at de har brug for at være udenfor og lave noget meningsfuldt med andre. Det håber vi, folk vil være klar til at bakke opom, siger Louise Bønløkke.

Ifølge hende kommer den nye spejdergruppe til at have fokus på de helt små eventyr, som man sagtens kan finde lokalt.

- Vi tænker det som meget weekendbaseret med mikroeventyr. Hvad kan man nå på en dag eller en weekend. Flyvestationen er jo vidunderlig, der er alle mulige ting, og man kan få nogle helt lokale naturoplevelser i fællesskab, siger hun.

Spejderne på Flyvestationens aktiviteter er i første omgang målrettet 3-10-årige.

Har debatten om sexisme taget overhånd?