20. oktober 2019
Her er manden bag al spektaklet. Kirkegårdsleder Brian Worm Jensen sprænger de 250 år gamle og 16 meter høje bøgetræer i stumper og stykker i naturens tjeneste.   Det har han selv lavet en video af. Den kan ses på sn.dk/furesoe
gallery icon

Se billedserie

Her er manden bag al spektaklet. Kirkegårdsleder Brian Worm Jensen sprænger de 250 år gamle og 16 meter høje bøgetræer i stumper og stykker i naturens tjeneste. Det har han selv lavet en video af. Den kan ses på sn.dk/furesoe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: I Farum sprænger de træer i luften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: I Farum sprænger de træer i luften
Furesø - 14. marts 2019 kl. 09:03
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I mandags rungede flere store brag gennem Farum og Værløse. Lyden var så voldsom, at politiet blev kontaktet.

- Det er Farum Kirkegård, der sprænger træer i luften i luften, lød det fra politiet.

Og den er god nok. Kirkegårdens personale gør det endda i naturens tjeneste.

- Den korte version er, at det er sjovere at sprænge træerne i luften, end det er at fælde dem, lyder det humoristisk fra kirkegårdsleder Brian Worm Jensen. for sådan forholder det sig naturligvis ikke.

- Det er en del af vores naturpleje. De gamle bøgetræer har nået en alder, hvor de udgør en fare for skovgæsterne ved Farum Sø. Jeg har pligt til at gøre noget ved det. Enten kan vi fælde dem med motorsav, eller også kan vi sprænge dem, forklarer Brian Worm Jensen.

Rent faktisk er der tale om et gammelt naturplejeforslag fra DN Furesø.

- Danmarks Naturfredningsforening foreslog for mange år siden, at vi skulle sprænge træerne istedet for at fælde dem. I og med at vi sprænger dem, kommer der et masse sprækker til insekter, flagermus og fugle. Også svampene nyder godt af de sprængte træer. Så det er ikke kun sjov og ballade, understreger Brian Worm Jensen.

Farum Sogn plejer de godt 48 tønder land kendt som Præstegårdsjordene, som er et populært hundeluftningsområde. Der er her de 250 år gamle bøgetræer knejser på skråningen ned til stien ved Farum Sø.

Der sprænges
Første gang, der blev sprængt træer i luften ved Farum Sø, var for fire år siden. I mandags var turen så kommet til fire aldersstegne bøgetræer.

- Jeg har sprængningscertifikat, og naturligvis sørger vi for, at skovgæsterne ikke kan komme i nærheden af sprængningerne, siger Brian Worm Jensen. Og det er også ganske voldsomme kræfter, der kommer i spil. Der blev fundet grene 50 meter væk fra sprængningsstederne.

Brian Worm Jensen borer en række huller i træerne og putter dynamit derind. Der bliver brugt mellem 800 og 1000 gram dynamit til hvert træ. Det vækker naturligvis opsigt.

- Jeg ringer altid til politiet og fortæller dem om sprængningerne på forhånd, og det er god ide. Det ene år ringede en pligtopfyldende borger til politiet og fortalte om sortklædte mænd med dynamitstænger ved Farum Sø, men politiet var heldigvis adviceret, fortæller Brian Worm Jensen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede