23. oktober 2018
Pigefodbold er også for mænd. Fædrene Preben Rasmussen, til venstre, og Henrik Brædder, får sig en god snak, mens deres døtre fra Farum Boldklub er på banen. Og indimellem er der noget at juble over. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Pigefodbold er også for mænd. Fædrene Preben Rasmussen, til venstre, og Henrik Brædder, får sig en god snak, mens deres døtre fra Farum Boldklub er på banen. Og indimellem er der noget at juble over. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Fodbold for alle - på tre baner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Fodbold for alle - på tre baner
Furesø - 08. januar 2018 kl. 05:52
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nede på banen løber Josefine og Clara-Rosa rundt og spiller fodbold. De er begge otte år og top-motiverede. Alligevel ender det med at deres hold fra Farum Boldklub taber kampen. U/9-pigerne fra Greve vinder med 3-1. Men det gør ikke så meget. Pigerne er bare glade for at være med.

- Og det er vi også, siger Henrik Brædder, far til Josefine. Og han får medhold af sin sidemand på tribunen, nemlig Preben Rasmussen, der er far til Clara-Rosa Heiberg. Sagen er nemlig den, at indefodbold, som her i Farum Arena, ikke kun er en begivenhed for børnene, for dommerne, for trænere og ledere og arrangører. Det er også en rigtig god dage for mødre og fædre, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Så sidder vi og nyder pigernes kamp, men får også lige snakket om en hel masse andet - sådan mand til mand. Du kan se der lige bagved os, der sidder et par mødre og taler sammen. Vi får lige ordnet verdenssituationen sådan en dag her, mens pigerne får spillet tre-fire kampe, siger Preben Rasmussen.

Tre baner er i brug i den store Farum Arena på året første weekend. Det er Farum Boldklubs traditionsrige indestævne i fodbold, der løber af stabelen. 220 holdt er tilmeldt, og over 1000 drenge og piger fra seks til 12 år er i sving på de tre baner i den kæmpestore hal, og der spilles frem til kl. ca. 20.30 både lørdag og søndag.

Op imod 200 frivillige har været i gang fra de første skridt til at sætte bander op og til allersidste tur med at slukke lyset og fjerne det sidste affald søndag aften. Overskuddet fra den store turnering ryger tilbage i Farum Boldklubs pengekasse. Ungdomsafdelingen kan godt bruge pengene, eksempelvis til bustransport, så en stribe af klubbens ungdomshold kan komme en tur ned til et stævne i Nykøbing Falster til sommer.

- Det er selvfølgelig en af drivkræfterne, siger Helmer Nielsen, der er stævneleder og som har brugt mange forberedelsestimer op til turneringens første spark.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk