5. juli 2020
Sådan forestiller Venstre i Furesø og Farumgårds ejer, Kresten Bergsøe, at en ny stiføring og fredning for Farumgård kan se ud. Men vil Socialdemokraterne og borgmester Ole Bondo Chiristensen gå med på den?
Sådan forestiller Venstre i Furesø og Farumgårds ejer, Kresten Bergsøe, at en ny stiføring og fredning for Farumgård kan se ud. Men vil Socialdemokraterne og borgmester Ole Bondo Chiristensen gå med på den?
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre stiller alternativt fredningsforslag for Farumgård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre stiller alternativt fredningsforslag for Farumgård
Furesø - 20. november 2019 kl. 05:47
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er efterhånden to og et halvt år siden, at Kresten Bergsøe lukkede for offentlighedens adgang til Farumgårds stianlæg.

arrow Læs også: Første kig på ny fredning

Siden har han vundet i Byretten og der er ingen udsigt til, at Østre Landsret vil komme med en anden dom. Derfor er Furesø Kommune igang med en ny fredningssag, som først skal behandles af Fredningsnævnet. Medmindre parterne når frem til enighed om den nye fredning, kan det trække ud i årevis, da fredningskendelsen efter alt at dømme vil blive anket til Miljø- og Fødevarenævnet.

Der er altså gode grunde til, at få talt sammen på en ordentligt møde. Det mener flertallet i Furesø Byråd skal foregå gennem Fredningsnævnet.

Men nu er Venstres gruppeformand kommet dem i forkøbet. Han har taget tyren ved hornene, og landet en aftale med Farumgårds ejer Kresten Bergsøe. En aftale, som vel at mærke kan gennemføres med ekspresfart.

Venstre i Fureso og Kresten Bergsøe er nået til enighed om at ændre stiføringen. Der er tale om en løsning som den tidligere formand for Socialdemokratiet i Furesø og nabo til Farumgård, Sabine Kirchmeier, foreslog i sommeren 2017. Ved skoven føres stien op til Ursulasøstrenes bedested og herfra over græsplænen op til et udsigtspunkt, hvorfra man kan nyde synet af Farumgård og barokhaven med Farum Sø i baggrunden. Alle andre forhold i den gamle fredning fastholdes i dette forslag. Dermed beholder ejeren af Farumgård retten til at lukke for offentlighedens adgang til stianlægget, hvis fredningsbestemmelserne overtrædes.

- Kresten har godt nok været hårdt spændt for, anklaget af borgmesteren for at bryde loven, men pure frifundet i byretten og står klart til også at vinde i landsretten. Men nu ligger der en løsning på et forslag til en fredning, som ejeren kan bakke op om og som sikrer et stiforløb, så borgerne kan nyde synet af Farumgård og barokhaven, siger Gustav Juul og fortsætter:

- Jeg har hele tiden gerne set en frivillig løsning, men det var ikke nok for borgmesteren. Han har insisteret på at der skulle ske en revision af fredningen. Nu ligger der et forslag til en revision af fredningen, hvor stiforløbet revideres, men alle andre forhold i fredningen fastholdes. Det er en skånsom løsning, som ligger meget tæt op af et af de forslag til stiføring som forvaltningen selv har fremlagt til sagen. Og vigtigst er, at lodsejeren bakker op. Jeg vil stille ændringsforslaget på økonomiudvalgsmødet på onsdag og håber på opbakning fra borgmesteren og endelig vedtagelse i byrådet i næste uge, siger Gustav Juul.

Kresten Bergsøe bakker op og håber på en hurtig afklaring.

- Det vil være en god udgang på sagen, hvis forslaget vedtages af byrådet. Det har været en hård tid og jeg og min familie har brugt mange kræfter på sagen. Jeg så selvfølgelig helst, at vi lavede en frivillige aftale, så der kunne blive åbnet op så hurtigt som muligt, helst allerede i løbet af 2020. Men det næstbedste er selvfølgelig, at vi laver en skånsom revision af fredningen og kun ændrer på stiforløbet, således at jeg og min familie kan få vores privatliv tilbage. Sagen kommer selvfølgelig til at tage tid i Fredningsnævnet, og der kan gå år, før den er endeligt afklaret, og der er åbnet op for borgerne, og der er taget stilling til erstatning, siger Kresten Bergsøe.

Det springende punkt
Furesø Kommunes oplæg til ny fredning for Farumgård adskiller sig markant fra Venstres forslag.

Ikke mindst fjernes ejerens ret til at stoppe for offentlighedens adgang til stianlægget. Fredningsforslaget fastholder i første omgang den nuværende stiføring igennem privatboligen, men åbner op for to andre stiføringer, hvis Fredningsnævnet ønsker dette. Det ene forslag fører igennem barokhaven. Det andet fører op til udsigtspunktet.

Kresten Bergsøe har tidligere udtalt, at hvis ejerens ret til at stoppe for offentlighedens adgang, fjernes, så vil han reelt være retsløs på sin egen grund, og Farumgård vil være uegnet som privatbolig.

arrow Byrådet splittet i Farumgårdsagen
04. juli 2019 kl. 14:33 Opdateret: kl. 14:33
arrow Furesø har spildt to år på retssag
18. juni 2019 kl. 08:57 Opdateret: kl. 16:53
arrow Farumgårdsagen udsættes tre måneder
02. april 2019 kl. 13:17 Opdateret: kl. 13:17
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?