2. december 2020
Lars Carpens og Venstre i Furesø bakker op om Anders Medum Groths borgerforslag om flere midler til støjbekæmpelse. Foto: Mikkel Kjølby
Lars Carpens og Venstre i Furesø bakker op om Anders Medum Groths borgerforslag om flere midler til støjbekæmpelse. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre bakker op om borgerforslag om støj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre bakker op om borgerforslag om støj
Opdateret 31. oktober 2020 kl. 12:26
Furesø - 29. oktober 2020 kl. 18:51
Af Mikkel Kjølby

For en uge siden stillede Det Radikale Venstres byrådskandidat Anders Medum Groth et borgerforslag til Folketinget. Borgerforslaget har siden 1.245 støtteerklæringer og har frem til den 24. april til at skaffe de nødvendige 50.000 støtteerklæringer for at blive behandlet som lovforslag af Folketinget.

Anders Medum Groths borgerforslag går på, at der skal afsættes betydeligt flere midler til bekæmpelse af trafikstøj. Også i Furesø er der opbakning.

Farums tidligere borgmester Lars Carpens (V) har længe kæmpet for støjdæmpning af motorvejen. Ikke mindst en overdækning af Hillerød-motorvejen gennem Farum. Furesø Kommune har netop igangsat en analyse af mulighederne for en overdækning. Det sker i samarbejde med Ingholt Consult og Henning Lars Architects.

- Venstre i Furesø Kommune foranledigede i 2009, at der kom fokus på trafikstøj og i den forbindelse blev ideen om en overdækning af Hillerød-motorvejen medtaget i Kommuneplanen 2009. Ideen er siden medtaget i Kommuneplanerne for 2013 og 2017, men uden at der reelt er sket noget i sagen, fortæller Lars Carpens, som glæder sig over borgerforslaget.

- Venstre i Furesø kan derfor kun anbefale det på det seneste fremsatte borgerforslag, som pålægger Transportministeren at afsætte markant flere midler til bekæmpelse af trafikstøj fra motorveje i bynære områder. Vi vil opfordre alle borgere til at støtte forslaget, så der kan blive rejst en debat herom i Folketinget. Der er blevet talt og talt om det. Forslaget støttes af diverse politikkere, når der skal holdes skåltaler og i valgkampe. Men efterfølgende er der indtil nu stort set intet sket. Så kære borgere giver jeres støtte til borgerforslaget, så det kan komme til debat i Folketinget, lyder det fra Lars Carpens.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?