16. november 2018
Skoleleder Peter Thomsen gennemførte et paradigmeskifte på Ll. Værløse Skole. Effekten har været særdeles mærkbar. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Skoleleder Peter Thomsen gennemførte et paradigmeskifte på Ll. Værløse Skole. Effekten har været særdeles mærkbar. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velkommen til Peters Skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velkommen til Peters Skole
Opdateret 09. november 2018 kl. 11:07
Furesø - 09. november 2018 kl. 09:47
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ranes Museum er titlen på en bemærkelsesværdig TV-dokumentarserie, hvor man følger direktør Rane Willerslevs bestræbelser på, at vende udviklingen for Nationalmuseet. Peters Skole handler om nogenlunde det samme. Her er Rane Willerslev skiftet ud med skoleleder Peter Thomsen, og scenen er ikke Nationalmuseet, men Ll. Værløse Skole. Hovedpersonen er ganske som i Ranes Museum en lidt skæv eksistens med enormt engagement.

Problemerne for Ll. Værløse Skole startede for godt 15 år siden med en ændring af skoledistrikterne i Værløse. Med et slag blev samtlige sociale boligbyggerier samlet i samme distrikt og dermed også en stor andel af byens tosprogede elever. Det medførte en uheldig udvikling, hvor Ll. Værløse Skole blev fravalgt af ressourcestærke familier. I dag er tendensen en helt anden. Ll. Værløse Skole er vokset fra 420 til 475 elever.

Ansættelsen af skoleleder Peter Thomsen for fire år siden blev starten på en ny tid for Ll. Værløse Skole.

- Jeg kom til et sted med en masse dygtige medarbejdere, som havde lavet gode faglige resultater på en svær baggrund. Min indsats handlede basalt set om, at vi i fællesskab lavede et paradigmeskifte. Ledelsesformen gik fra regelstyret til værdistyret. Alle ansatte har samme mål om at sikre vore elevers trivsel, faglighed og sociale evner, men vi behøver ikke at gå i takt for at nå målet, fortæller Peter Thomsen.

Pludselig oplevede pedellen gennem 35 år at være med til ledelsesmøderne. Pludselig blev pædagogernes rolle vendt på hovedet. Fra at være et vedhæng til lærerne blev pædagogernes arbejde sidestillet med lærernes. Fokus gik fra faglige evner til trivsel. Forældrene blev indkaldt til samtaler, når der var den mindste uro. Der blev sat hårdt ind på at sikre arbejdsro gennem en koncentreret og tidlig indsats.

- Fra at hjælpe lærerne som en faglig kompetence, er pædagogerne blevet lærernes ligeværdige medspillere, forklarer Peter Thomsen og fortsætter:

- Elevernes personlige og sociale kompetencer er lige så vigtige som deres faglige evner. For at opnå faglige evner er det vigtigt, at eleverne trives. Hvis en klasse ikke fungerer socialt, kan læringen ikke rodfæste. Derfor er pædagogernes arbejde lige så vigtigt, som det lærerne laver.

På grund af skoledistriktets demografi får Ll. Værløse Skole lidt ekstra ressourcer tilført, men ifølge Peter Thomsen handler det mere om, hvordan ressourcerne udmøntes. På Ll. Værløse Skole fordeles ressourcerne ikke på årsplan. I stedet har man oprettet en ressourcepulje, som kan fordeles fra uge til uge. Det er der en vigtig pointe bag.

- Vi lavede et ressourceteam, så der kan sættes ind i klasserne med det samme, hvis der opstår problemer. Hastigheden er nemlig afgørende for at løse problemerne. I starten var det ofte akutte ting, men i dag arbejder vi mest forebyggende, fortæller Peter Thomsen.

Effekten er særdeles synlig. Skolens renommé er ganske enkelt forbedret ved hjælp af mund til mund-metoden.

- Nu vælger forældrene os til, siger Peter Thomsen med et tilfreds smil.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk