13. august 2020
Det nye affaldsselskab Ressourceindsamling A/S indsamler nu husholdningsaffald i Furesø. Pressefoto
Det nye affaldsselskab Ressourceindsamling A/S indsamler nu husholdningsaffald i Furesø. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vagtskifte på affaldsindsamlingen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vagtskifte på affaldsindsamlingen
Furesø - 10. april 2020 kl. 05:32
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det nye affaldsselskab Ressourceindsamling A/S indsamler nu husholdningsaffald i Furesø og fire andre kommuner. Det betyder, at man fremover vil møde skraldemænd og skraldebiler med Ressourceindsamling A/S' logo på, når man får hentet affald. Det gælder tømning af de tre affaldsbeholdere med sorteret affald ved husstanden, storskrald og haveaffald.

Furesø Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at du skal gøre, som du plejer, når du skal af med dit affald. Det nye kommunale affaldsindsamlingsselskab har overtaget både biler og mandskab fra den tidligere rennovatør, så udover nye logoer på bilerne og på ryggen af medarbejderne, vil du som borger ikke mærke forskel.

- Det handler kort og godt om at sikre, at Furesøs borgere får hentet deres affald. Med det nye selskab, kan den opgave løses til borgernes tilfredshed, til gavn for miljøet og ikke mindst på en økonomisk forsvarlig måde. Det glæder mig også rigtig meget, at vi kommer til at fastholde erfaringen og kendskabet til vores lokalområde - det er altafgørende for, at vores borgere ikke kommer til at mærke forskel i dagligdagen, siger formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling, Lene Munch-Petersen (S).

Kundecentret ligger fortsat i Vestforbrænding A/S. Boligafdelinger med nedgravede beholdere og kuber får fortsat tømt dem af selskabet Remondis.

Ressourceindsamling A/S blev oprettet i november sidste år, da en privat renovatør havde skabt usikkerhed om affaldsindsamlingen i Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk Kommune. Med stiftelsen af det nye kommunale affaldsselskab Ressourceindsamling A/S ønsker de fem kommuner at give forsyningssikkerhed også i fremtiden.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?