19. oktober 2020
Værløse Motionsgang ?Alugod? fylder 40 år. Pressefoto
Værløse Motionsgang ?Alugod? fylder 40 år. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værløse Motionsgang 'Alugod' fylder 40 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værløse Motionsgang 'Alugod' fylder 40 år

I oktober er det 40 år siden at Værløse Motionsgang 'Alugod' så dagens lys

Furesø - 12. oktober 2020 kl. 09:34

Fritid Den er god nok - det er 40 år siden.

Værløse Motionsgang "Alugod", blev stiftet i oktober 1980. Det var en person fra en vandreforening i København, der stiftede foreningen i Værløse. I starten var der kun få medlemmer, men med årene er foreningen vokset, og har nu over 100 medlemmer, hvoraf langt hovedparten er aktive.

Foreningen har til formål at skabe og fastholde interessen for motionsgang i Furesø og omegn. For at opfylde formålet arrangerer foreningen ugentlige træningsture om tirsdagen og om onsdagen med startsted fra Satellitten ved Bymidten.

"Startstedet er ideelt, for uanset hvilken retning man går, er man efter 10 minutter ude i naturen. Vi benytter alle skove og åbne områder. Vi går hele året og i alt slags vejr, men det er selvfølgeligt frivilligt. Træningsturene tirsdag starter klokken 18.15, og der kan vælges mellem distancer på syv eller 10 kilometer. Onsdag startes klokken 10 med en tur på otte kilometer," skriver foreningen i en pressmeddelelse.

Turene bliver normalt gået i et frisk tempo, men det skal understreges, at motionsgang ikke er en konkurrencesport, for under træningsturene skal alle kunne følge med. Motionsgang er en sport for hele familien, så alle kan deltage, både unge som ældre, for deltagerne skal ikke gennemføre på en bestemt tid. Man finder det tempo, der passer bedst for deltagerne.

Værløse Motionsgang "Alugod" afvikler fire store arrangementer om året "Forårstrim", "Furesøvandring", "Adventstrim" og "Julemærkematchen", derudover afvikler de også en byvandring med startsted fra Værløse Museum. Alle ture, både træningsture og til arrangementerne, er nye hver gang.Jk

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?