10. juli 2020
Biodirektør Tine Kirkeballe inviterer atter indenfor i biografens mørke den 4. juni. Foto: Mikkel Kjølby
Biodirektør Tine Kirkeballe inviterer atter indenfor i biografens mørke den 4. juni. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værløse Bio klar med dato for genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værløse Bio klar med dato for genåbning
Opdateret 25. maj 2020 kl. 12:18
Furesø - 25. maj 2020 kl. 11:09
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sidste uge indgik folketingets partier en aftale om yderligere genåbning af det danske samfund. I den forbindelse fik biografer lov til at genåbne på visse betingelser.

Men så let var det slet ikke. For de store filmdistributører havde planlagt efter genåbning den 8. juni, og derfor var det ikke muligt at få nye film ud til biograferne inden da. Men nu er der kommet skred i det.

- Vi genåbner biografen den 4. juni, fortæller biodirektør Tine Kirkeballe.

Det bliver med Bioklub Danmarks film »Little Women« samt børnefilmen »Pelle Haleløs« og muligvis det amerikanske drama »Dark Waters«, som har officiel premieredato den 8. juni, men der arbejdes på at fremrykke premieren til den 4. juni.

- Der må sidde gæster på hver række, men der skal være mellemrum mellem fremmede. Vores billetadministration har gjort det let ved at lave en algoritme, som sikrer, at der laves mellemrum, fortæller Tine Kirkeballe, som forventer en rolig åbning.

- Jeg regner med, at biografgæsterne har savnet at komme i biffen, men vi forventer en stille og rolig åbning, siger Tine Kirkeballe.

De helt store premierefilm lader vente på sig noget tid endnu. De store amerikanske filmselskaber venter på genåbningen af biograferne i guds eget land, inden de vil sende deres blockbusters på markedet.

Biografens café genåbnede den 18. maj med god plads mellem bordene.

- Vi har sat flere borde udenfor, hvilket har givet mere luft indenfor, siger Tine Kirkeballe.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?