Politiet rykkede mandag aften ud til en gruppe unge, der befandt sig i en vaskekælder på Stolpehøj i Gentofte. Anmeldelsen kom kl. 20.35, som lød på, at de unge skabte utryghed ved at råbe og skrige. Da politiet ankom til stedet traf de to 20-årige mænd og to 15-årige kvinder fra Gentofte og Farum.
Der lugtede kraftigt af hash, og der blev fundet en mindre mængde hash på gulvet. De fire unge blev dog ved visitation ikke fundet i besiddelse af euforiserende stoffer. Patruljen fik en samtale med de fire personer om deres adfærd, og grundet de to pigers unge alder blev der taget kontakt til deres forældre for at oplyse om hændelsen. Det skriver politiet i døgnrapporten. lmv
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her