19. oktober 2021
Bofællesskabet Mageløses fælleshus danner rammen om et stormøde om Jonstrup Skole den 4. oktober. Foto: Allan Nørregaard
Bofællesskabet Mageløses fælleshus danner rammen om et stormøde om Jonstrup Skole den 4. oktober. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tvivler på tallene - Børneboom på vej i Sydlejren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tvivler på tallene - Børneboom på vej i Sydlejren
Furesø - 24. september 2021 kl. 19:10
Af Mikkel Kjølby

JONSTRUP: 450 nye boliger skyder i disse år frem i Sydlejren. Det vil få Jonstrup til at vokse til næsten dobbelt størrelse. Jonstrup-børnene hører til i Ll. Værløse Skoledistrikt, som har en indskolingsafdeling fra 0. til og med 2. klasse på Jonstrup Gl. Seminarium.

For 16 år siden var Jonstrup Skole truet af lukning pga. lave børnetal i området. Sådan er det ikke længere. Byrådet har allerede vedtaget at udvide skolen fra et til to spor frem til og med 3. klasse, hvilket nødvendiggør en midlertidig løsning i form af et pavillonbyggeri.

Udvidelsen er mindre end borgerforeningen Jonstrup 89 samt forældrene har ønsket. Her lyder ønsket på en skole i to spor frem til og med 5. klasse.

Pernille Munkholm Jensen er en af initiativtagerne til et stormøde om Jonstrup Skole. Mødet finder sted den 4. oktober klokken 20 i Bofællesskabet Mageløses fælleshus.

- Det er for at informere forældrene om Jonstrup Skole. men også for at få overblik over antallet af børn i området, siger Pernille Munkholm Jensen.

Hidtil har Furesø Kommunes befolkningsprognose ikke afsløret et stort behov for en udvidelse af Jonstrup Skole. Kapacitetsanalysen peger på, at der i 2024 vil være 33 6-årige og blot 18 12-årige børn i Jonstrup/Sydlejren. I 2030 peger prognosen på 39 6-årige og 34 12-årige. Dertil pointeres det, at en del af forældrene forventes at vælge et andet skoletilbud til deres børn.

Pernille Munkholm Jensen har bemærket, at kapacitetsanalysen holder sig lige under 40 børn pr. årgang. Men ikke desto mindre er ønsket klart.

- Vi ser gerne en skole i to spor til og med 5. klasse. Det ville gøre meget for området. Børnene vil kunne blive i deres nærmiljø, og der vil opstå et fritidsmiljø i Jonstrup. Men det handler også om at få bundet Sydlejren og Jonstrup sammen, så det kan blive en samlet by, forklarer Pernille Munkholm Jensen.

Frederiksborg Amts Avis har spurgt ejendomsmægler Thomas Lausen, Home, om hans vurdering af den fremtidige børnesituation. Han har stået for projektsalget af 121 boliger i Sydlejren, det gælder kvarterne Staldhusene, Bringegårdene og Officershusene.

- Vi har stort set udelukkende solgt boligerne til børnefamilier med små børn eller med børn på vej. Mit bud er, at det kommer mindst 100 børn i alderen 0-10 år, bare i de boliger, jeg har solgt, siger Thomas Lausen, som har mødt næsten samtlige købere.

Thomas Lausen pointerer, at der derudover er solgt 50 huse i Hangarhusene og 26 huse i Søndre Vagt. Længere fremme kommer 50 rækkehuse i Filmhusene, 27 lejligheder i Orangerierne og 30 familieboliger i det almene boligselskab Skovhusene.

- Det er allesammen boliger, hvor der kommer mange børn jeg skyder det til minimum 100 børn mere. Man skal huske på, at man flytter i hus, når børnene er små, eller er på vej. Der er virkelig mange børn på vej til byen. Husene er solgt med legekammeratgaranti, siger Thomas Lausen med et glimt i øjet.

Tæt-lav bebyggelse er grundlaget

Frederiksborg Amts Avis har spurgt ind til regnemetoden bag kapacitetsanalysen for Jonstrup og Sydlejren.

Økonomichef i Furesø Kommune, Ane Plouman Hag, oplyser følgende:

- I Jonstrup er det udelukkende boligtyperne "tæt-lav" og etageboliger, som der er planlagt med i perioden frem til 2027 i det vedtagne boligprogram. For boliger af typen "tæt-lav" regnes der med en gennemsnitstilflytning på 2,55 borger pr. bolig og i boligtypen "etage" regnes der med en forventet tilflytning på 1,94 borger pr. bolig.

Rejser du til udlandet i år?