4. august 2021
Farum Gymnastikforening valgte at gennemføre årets sommeropvisning til glæde for de mindste medlemmer.
Farum Gymnastikforening valgte at gennemføre årets sommeropvisning til glæde for de mindste medlemmer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trodsede corona: Sommeropvisning blev gennemført

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trodsede corona: Sommeropvisning blev gennemført
Furesø - 21. juni 2021 kl. 10:10

En lang og træls sæson i hjemmegymnastiksalen foran computeren blev rundet af på bedste vis af Farum Gymnastikforening. Som en af meget få foreninger valgte Farum Gymnastikforening at gennemføre sommeropvisningen for at få denne glæde tilbage hos både gymnaster og frivillige. Lørdag den 17. juni blev en særlig dag.

- Lørdag morgen efter hektiske forberedelser, gik jeg ud for at se om gymnasterne var begyndt at ankomme og der var allerede snak, fletning af hår og den her fornemmelse af spænding og nervøsitet, fortæller Lisbeth Blom og fortsætter:

- Selvfølgelig var det ikke en opvisning som vi kender det med mange tilskuere på tribunerne, så som noget helt nyt, kunne vi tilbyde alle interesserede gratis at følge med hjemme fra via live stream. Det var helt sikkert et initiativ, som mange valgte at benytte sig af og ikke kun fra Furesø men også fra udlandet, hvor familie til gymnaster fulgte med. Selvom det ikke er det samme som at sidde i hallen, så var det glædeligt, at det blev en succes. Skulle man have lyst til at se opvisningen ligger den tilgængelig på Farum Gymnastikforenings YouTube kanal, som er én af de nye tiltag under coronaen. De eneste heldige tilskuere på tribunerne var gymnasterne selv, da der stadig er corona restriktioner,

Corona fik dog en vis indflydelse. Det var ikke muligt at få alle hold på gulvet, så det blev kun et udvalg af hold der kunne fremvise det som de havde lært gennem den nu afsluttede sæson.

- Derudover var det skønt at se så mange glad børn og voksne på gulvet og mærke den glæde og energi som gymnastikken er med til at give. Det er sådan en dag som i dag der giver kræfter til at se frem til endnu en ny sæson, siger Lisbeth Blom.

Det var ikke kun i Farum Arena, at Farum Gymnastikforening var repræsenteret denne weekend. For i Greve idrætscenter blev der afholdt Sjællandsmesterskaber og Danmarksmesterskaber for vores Grand Prix gymnaster.

Lørdag var det Farum Gymnastikforenings to tweens hold, Enya Pre Junior og Enya-Liva Pre junior samt senior holdet Octavia, der skulle på gulvet. Enya Pre Junior vandt tweens kategorien med imponerende 17.20 point, og blev dermed både Sjællandsmestre og Danmarksmestre. Enya-Liva fik en fin placering som nr. 8. Team Octavia hev en flot sølvmedalje hjem i både de sjællandske og danske mesterskaber.

Søndag var det de små gymnasters tur, og Farum Gymnastikforenings mini 8-10 år hold Team Ovia, blev nr. 2 og fik dermed sølvmedaljen med hjem både i de sjællandske og danske mesterskaber.

mikkel

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?