3. august 2021
Ellen Margrethe Nielsen er nu ved at blive frisk igen efter et fald på Svanepunktet, fortæller hun. Hun er meget glad for den hjælp, som hun fik af tre piger. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Ellen Margrethe Nielsen er nu ved at blive frisk igen efter et fald på Svanepunktet, fortæller hun. Hun er meget glad for den hjælp, som hun fik af tre piger. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre unge piger hjalp Ellen efter slemt fald: Jeg kan ikke sige tak nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre unge piger hjalp Ellen efter slemt fald: Jeg kan ikke sige tak nok

En kort aftentur endte galt. Men heldigvis var der hjælp, så der kunne blive ringet efter en ambulance

Furesø - 19. juni 2021 kl. 13:06
Af Jens Berg Thomsen

Furesø Avis har en meget taknemmelig dame i røret. Det er Ellen Margrethe Nielsen fra Farum, der sidst i maj kom grueligt galt afsted med sit knæ. Den 28. maj ville hun bare gå sig en lille aftentur. Desværre endte hun med at falde, og det kostede hende en flækket knæskal, fortæller hun.

Hun er dog også meget taknemmelig over den hjælp, som tre unge piger gav hende.

"De ringede efter ambulancen og holdt mig i hånden og trøstede mig. De skal have en meget, meget stor tak," siger hun til Furesø Avis.

Ellen Margrethe Nielsen er nu efter overstået operation indlagt på Svanepunktet, mens hun kommer sig igen.

"Jeg er lykkelig for, at jeg fik hjælp så sent om aftenen. Det skulle bare have været en kort aftentur på ti minutter. Jeg kan ikke sige tak nok," siger hun.

Hvem de tre piger var, ved hun ikke.

"Jeg vil skyde på, at de var omkring 16 år. De var ganske unge. Jeg er bare så glad for, at de hjalp mig, så jeg kom på hospitalet."

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?