23. februar 2019
Det Radikale Venstres Tine Hessner giver lokalpolitik enndu en chance, selvom det flere gange er blevet til snævre nederlag.
gallery icon

Se billedserie

Det Radikale Venstres Tine Hessner giver lokalpolitik enndu en chance, selvom det flere gange er blevet til snævre nederlag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tine er valgets joker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tine er valgets joker
Furesø - 03. oktober 2017 kl. 11:33
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Det er nu eller aldrig".
Tine Hessner har 21 år som partisoldat for det Radikale Venstre i bagagen og giver nu lokalpolitik en sidste chance.

- At opstille og være kandidat til byrådet kræver noget energi og skal koordineres med arbejdslivet. Derfor samler jeg nu alle kræfter og er hundrede procent klar på at tage en plads i byrådet Hvis det ikke lykkes denne gang, vil jeg bruge mine kræfter på noget andet, forklarer den radikale kandidat.

Tine Hessner var for fire år siden tæt på en central rolle i Furesøs byråd. Valgnatten blev en neglebider. Det stod tidligt klart, at det Radikale Venstre kun ville få en enkelt plads i byrådet og at partiet ville få posten som formand for Kultur- Fritid og Idrætsudvalget - men hvem fik den. Det var et tæt opløb mellem spidskandidaten Helle Katrine Møller og Tine Hessner. Først efter fintælling stod det klart, at Helle Katrine Møller med 411 personlige stemmer havde fået 13 flere end Tine Hessners 398.

Med det ottende højeste antal personlige stemmer måtte Tine Hessner tage til takke med nitten. Spørgsmålet er så om, det havde gjort den store forskel.

- Helle Katrine lægger en masse energi i det. Der er mange områder, hvor vi er enige, og så er der ting, hvor vi er forskellige. Indholdsmæssigt havde jeg som udvalgsformand nok vægtet idrætten højere, for jeg har altid været sportsidiot. Idrætten kan bruges som løftestang for integration, beskæftigelse, handicap og socialpolitik. Det ville have haft min store prioritet, forklarer Tine Hessner, der som andre mærkesager har bl.a. erhvervsudvikling og uddannelse.

I efteråret 2016 var der igen et tæt opløb om spidskandidaturet for partiet. Denne gang vandt Helle Katrine Møller med to stemmers flertal over Tine Hessner.

- Det var igen meget tæt, men man skal ikke være bange for at tabe i politik, for man er både konkurrenter og kolleger som et vilkår, siger Tine Hessner.

- Det bedste er naturligvis, hvis vi får to mandater. Hvis vi får samme stemmetal som til folketingsvalget, får vi to pladser i byrådet, siger Tine Hessner.

Men havde det gjort en forskel, hvis Tine Hessner havde afløst Helle Katrine Møller som spidskandidat. For eksempel i spørgsmålet om, hvem partiet peger på som borgmester

- Hvis kortene falder ud til fortsættelse af det nuværende socialdemokratiske styre, vil vi gerne være med. For mig er en borgmesters vigtigste egenskab at kunne arbejde sammen. Det vil jeg give Ole Bondo Christensen stor kredit for. Men jeg er nervøs for udsigten til, at Socialdemokraterne får absolut flertal. Det er ikke hensigtsmæssigt - uanset parti, forklarer Tine Hessner.

Det Radikale Venstre har indgået valgforbund med Socialdemokratiet og SF, og det kan pudsigt nok afføde netop et absolut flertal til Socialdemokratiet.

- Når et lille parti går i valgforbund med et stort parti, får man ikke mandatmæssig fordel af valgforbundet, vurderer Tine Hessner, så den beslutning har været diskuteret i partiet.

Spørgsmålet er så, om Tine Hessner kan pege på andre borgmesterkandidater end Ole Bondo Christensen.

- For mig er en borgmester en person, der kan samle og samarbejde i byrådet og med borgerne, og det kræver noget erfaring med den særlige kontekst som kommunalpolitik er. Ved sidste valg kunne jeg for eksempel ikke pege på Gustav Juul (Venstre red.), fordi han ikke havde byrådserfaring og politikken var for forskellig. Nu synes jeg, at han har den erfaring. Gustav Juul er med i bunken sammen med flere andre. Men den borgerlige fløj skal selv være enige om hvem de vil pege på og tegne en fælles politik. Når vi ved, hvordan den ser ud, så vil indholdet afgøre, hvad vi kobler os på i Radikale Venstre, slutter Tine Hessner.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk