16. juni 2019
Matilde Powers (S) havde allerede i sommers kig på en ellipseformede grund midt i Lillevang som en mulighed for en udbygning af plejecenteret. Arkivfoto: Mikkel Kjølby
Matilde Powers (S) havde allerede i sommers kig på en ellipseformede grund midt i Lillevang som en mulighed for en udbygning af plejecenteret. Arkivfoto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidshorisont får afgørende betydning for udbygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidshorisont får afgørende betydning for udbygning
Furesø - 18. januar 2019 kl. 05:49
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Furesø mangler plejehjemspladser. Det faktum satte et stort fingeraftryk på vedtagelsen af det toårige budget i efteråret. Her blev der sat 25 mio. kr. af til oprettelsen af 50 nye plejehjemspladser.

I december måned blev det så vedtaget at Plejecenter Lillevang i Farum skulle udbygges. I denne uge har udvalgsformand Matilde Powers (S) holdt de første møder med følgegruppen, som består af det byrådmedlemmer, samt repræsentanter for Handikaprådet, seniorrådet og Lillevangs Venner.

- Furesø Kommune mangler plejehjemspladser, så der er ingen tid at spilde, siger Matilde Powers.

Allerede i februar skal Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv tage stilling til udbygningen. Valget står mellem tre placeringer.

Forslag nummer 1 omhandler en fredet grund foran Plejecenter Lillevang. En placering her vil trække udbygningen i langdrag, da fredningen i så fald skal ændres.

Forslag nummer 2 har også indbyggede problemer. Det handler om en trekantet grund i udkanten af Lillevang. Her er der i dag en hundeskov. Grunden er kommunalt ejet, men er ikke en del af matriklen. Derfor skal lokalplanen laves om, hvis det besluttes at bygge her.

Pilen peger derfor på forslag nummer 3. Det går på at fortætte bebyggelsen ved at bygge på den ellipseformede grund midt i Plejecenter Lillevang. Her er der i dag parkeringspladser og en gedefold. Dertil kommer en ombygning af de eksisterende huse for at gøre dem mere optimale i forhold til drift og demensvenlighed.

- Der er spændende muligheder i at placere udbygningen i ellipsen. Når man skæver til demensvenlige plejehjem i andre kommuner, arbejdes der meget med at skabe landsbymiljøer. Det vil byggeriet i midten af grunden gøre. Derudover vil det give den korteste proces, fortæller Matilde Powers.

Selve udbygningen af Plejecenter Lillevang skal ejeren Domea stå for, men Furesø Kommune skal deponere 10 procent af anlægssummen samt betale for servicearealerne.

- Hvis vi vælger at bygge i ellipsen, kan det stå klart indenfor tre år, vurderer Matilde Powers.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede