19. oktober 2020
Furesø Kommune er iffølge DN Furesø nødt til at gøre noget ved problemerne inden 2021.
Furesø Kommune er iffølge DN Furesø nødt til at gøre noget ved problemerne inden 2021.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tibberup Å gemmer på beskidte hemmeligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tibberup Å gemmer på beskidte hemmeligheder
Furesø - 15. oktober 2020 kl. 05:52
Af Mikkel Kjølby

Stor er den ikke. Til tider dør strømmen i Tibberup Å helt ud. Åen starter i Smørmosen og får yderligere vand fra Fedtmosen. Her fra løber den stilfærdigt til Vesterlød Sø og gennem Hareskovby mod Søndersø. Her bliver den til Jonstrup Å og senere Værebro Å, som munder ud i Roskilde Fjord.

I den seneste tid har politikerne haft stor fokus på overløb til Farum Sø. Nu gør formanden for DN Furesø, Carsten Juel, opmærksom på, at der bestemt også er problemer i Hareskovby.

Syv steder i Hareskovby og et par steder i Værløse er der overløb til Tibberup Å.

- Kloakvandet og noget af regnvandet fra Hareskovby føres til Måløv Renseanlæg ved Værebro Å. Her er kravene ikke så store som ved Stavnsholt Renseanlæg. Den tilladte mængde fosfor i udløbet fra Måløv renseanlæg er 10 gange højere end for Stavnsholt renseanlæg fortæller Carsten Juel.

Måløv Renseanlæg udleder årligt 2 til 4 tons til Roskilde Fjord. Stavnsholt Renseanlæg udleder blot 180 kg. fosfor til Øresund. Samlet set udleder den sydlige del af kommunen mere end den nordlige del.

- Den sydlige del af kommunen belaster naturen med langt mere fosfor end den nordlige del. Vi vil derfor opfordre kommunen til straks at iværksætte tiltag til at reducere overløb fra de fælleskloakerede områder også i den sydlige del af kommunen, siger Carsten Juel.

Forsyningsselskabet Novafos ændrede i starten af september investeringsplanen. Der blev tilført 63 mio. kr., til at afhjælpe problemerne med overløb til Doktorens Bugt i Farum Sø.

- Kommunerne er tvunget til at gøre noget inden 2021, da der er krav om økologisk god tilstand i Vandhandleplanen, forklarer Carsten Juel.

Novafos lægger op til, at udarbejde delområdeplaner for Furesø Kommune. Området ved Farum Sø er udpeget til 1. prioritet. Derfor er der lange udsigter til, at der bliver gjort noget ved problematikken med Tibberup Å.

Godt halvdelen af Hareskovby er separatkloakeret, hvilket betyder at spildevandet og regnvandet ikke løber i samme kloakrør. Den anden halvdel er fælleskloakeret.

Men spørgsmålet er om separatkloakering er vejen frem i Hareskovby. Ifølge Carsten Juel kunne man supplere forsinkelsesbassinet ved Ravnehusvej med flere bassiner samt lokal afledning af regnvand på egen grund.

- Under alle omstændigheder er det forbrugerne, som betaler gildet via afgifter, siger Carsten Juel.

Tibberup Å står foran en restaurering.

Projektet, som alle kommunerne langs åen er med i, er for tiden i høring.

- Det er tanken, at åen skal have et mere snoget forløb og så skal der laves gydepladser til ørreder, siger Carsten Juel.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?