15. januar 2021
21-årige Cecilia Zade Iseni er nået langt. Nu også i Furesø Byråd. Men det har krævet svære valg. Foto: Mikkel Kjølby
gallery icon

Se billedserie

21-årige Cecilia Zade Iseni er nået langt. Nu også i Furesø Byråd. Men det har krævet svære valg. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svære valg har banet vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svære valg har banet vejen
Furesø - 03. august 2020 kl. 10:00
Af Mikkel Kjølby

Udadtil ligner hun en målrettet ung dame. Et snit på 12,7 fra HHX på Niels Brock. Optagelse på uddannelsen med landets højeste gennemsnitskrav. Nybagt medlem af Furesø Byråd. 237 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017. Næstformand i Konservativ Ungdom.

Men sådan har ikke altid været.

For seks år siden var der intet, som tydede på, at Cecilia Zade Iseni skulle stå med de muligheder i dag.

- Jeg havde svært ved at gå i skole. Jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg kom mere og mere bagud fagligt, erindrer Cecilia Zade Iseni.

Hun valgte at skifte skole. På Hareskov Skole mødte hun en anden kultur. Det ændrede hendes tilgang til skolearbejdet.

- På Hareskov Skole var det sejt at gøre sig umage. De seje piger fik de gode karakterer. Jeg fik en lærer, som stillede krav til mig. Det ændrede meget for mig, fortæller Cecilia Zade Iseni.

Gymnasietiden indledte på STX-linjen på Borupgaard Amtsgymnasium i Ballerup, men efter et år blev hun nødt til at tage endnu en svær beslutning.

- Jeg fandt ud af, at jeg ville studere statskundskab eller International Business and Politics. Det sidste kræver et snit på 11,7, og det kunne jeg ikke få på STX. På HHX slap jeg for de naturfaglige fag og idrætsfaget, forklarer Cecilia Zade Iseni. Tre år senere var hun student med det næsthøjeste gennemsnit på Niels Brock, men havde også 20 procents fravær.

- Mit høje fravær skyldtes mit ungdomspolitiske engagement, så det var ikke spildtid, siger Cecilia med en uskyldig mine.

Det med politik har hun ikke fra fremmede. Hendes mor, Rikke, var kampagneleder for Det Konservative Folkeparti i Furesø ved kommunalvalget i 2017.

- Egentlig har vi ikke snakket så meget om politik. Det fyldte ikke så meget. Jeg har bare altid kunnet lide at involvere mig og få indflydelse. Jeg stillede op til elevrådet i 3. klasse. Det har bare altid været sjovt for mig. At føre valgkamp er sjovt. Ved det seneste valg var jeg på tur rundt til ni storkredse sammen med KU. Jeg kan godt lide at blive klogere på andre mennesker og deres holdninger, siger Cecilia Zade Iseni, som gerne fortsætter med politik.

- Jeg vil i hvert fald fortsætte med lokalpoltik. Jeg vil ikke udelukke landspolitik. Det er en spændende mulighed, men der er mange spændende muligheder, siger Cecilia.

De næste tre år byder på en bacheloruddannelse på CBS og derefter formentlig en toårig kandidatgrad.

Kom så med det gymnasie
Cecilia er frem til årsskiftet trådt ind i Furesø Byråd som suppleant for Egil Hulgaard, som er tiltrådt som folketingsmedlem som suppleant for Mette Abildgaard, der er på barselsorlov. Cecilia har fået plads i Udvalget for skole og ungdomsuddannelse samt Udvalget for kultur-idræt og fritid. Begge steder ser hun spændende arbejdsopgaver foran sig.

- Jeg vil rigtig gerne være med til at gøre Furesøs skoler endnu bedre, og tiltrække en ungdomsuddannelse til Furesø. For det er der brug for. 800 af vores unge mennesker pendler ud af kommunen for at uddanne sig. Jeg brugte selv 40 minutter hver vej til Niels Brock, forklarer Cecilia Zade Iseni.

HUn var selv aktiv i Furesø Ungdomsråd og er meget posiitv overfor en plan om at skabe en ungemiljø i Galaksen.

- Det er ikke så længe siden, at jeg selv var i den alder og kan sagtens se det positive i tanken om at skabe et ungemiljø ved Bymidten i Værløse. Jeg håber virkelig, at vi kan få de unge involveret i projektet. Jege tro, at det ungemiljø kan tiltrække mange, hvis vi får det gjort rigtigt, fortæller Cecilia.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?