30. marts 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Superjazz med Snorre Kirk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Superjazz med Snorre Kirk
Furesø - 24. februar 2020 kl. 12:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 6. marts klokken 21.15 spiller Snorre Kirk med sin internationale besætning i Farum Jazzklub på Ellegården.

Den unge trommeslager Snorre Kirk har i de seneste mange år været en fast gæst på de internationale jazzklubber og festivaler, hvor han har gjort sig bemærket som sidemand for nogle af de mest prominente artister fra Skandinavien, samt med internationale stjerner som Diane Schuur, Stephen Riley og Eric Reed.

Med det kritikerroste debutalbum "Blues Modernism", der udkom på Calibrated Records i foråret 2012, og efterfølgende løb afsted med Jazz Special- Prisen 2012, samt to nomineringer til årets Danish Jazz Awards, trådte Snorre Kirk for alvor i karakter som komponist og orkesterleder. Med dette albums samling af afdæmpede lyriske og sirlige numre, skulle man ikke umiddelbart tro at det var en trommeslagers musik der var tale om, og tankerne ledes snarere mod tydelige forbilleder som Duke Ellington og Charles Mingus.