24. november 2017
Her er oversigten over de enkelte skoler i Furesø.
Her er oversigten over de enkelte skoler i Furesø.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort fald i karaktergennemsnit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort fald i karaktergennemsnit
Furesø - 11. november 2017 kl. 19:30
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er vanskeligt at få øje på positive nyheder i de nye tal for 9. klassernes afgangsprøve. Gennemsnittet er faldet på stort set alle skoler.

Samlet set er 8,0 i 2015 blevet til 7,6 i 2016. Til sammenligning ligger Allerød Kommunes gennemsnit på 8,1.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Henrik Poulsen (S) vil ikke overdramatisere tallene.

- Det er ikke et voldsomt fald, og Furesø Skolevæsen er fortsat et af landets ti bedste. Men det kræver selvfølgelig en nærmere undersøgelse af, om der er specifikke årsager hertil, og det har vi bedt skoleledelserne og skolebestyrelserne om at hjælpe os med, siger Henrik Poulsen.

Tendensen slår igennem på stort set alle Furesøs skoler, men hvorfor sker det netop nu efter flere år med fremgang for skolerne i Furesø Kommune?

Det konservative byrådsmedlem Egil Hulgaard har et bud.

- Der blev skåret ned på normalområdet i 2016, hvilket førte til aflyste lejrskoler og andre besparelser på skolerne. Man kan godt være bekymret for, at nedskæringerne allerede slår igennem, siger Egil Hulgaard.

Ifølge det konservative byrådsmedlem skete langt hovedparten af nedskæringerne administrativt, og uden at politikerne kunne gøre andet end at nikke til det. Egil Hulgaard ser ingen anden udvej end at få vendt udviklingen.

- Vi bliver nødt til at få styr på omkostningerne til specialområdet. Den konservative byrådsgruppe har fået stoppet besparelserne på normalområdet, men nu skal vi i et langt, sejt træk flytte nogle af udgifterne til specialområdet over til normalområdet, lyder det fra Egil Hulgaard, som får opbakning fra Hareskov Skoles bestyrelsesformand Anne La Cour Gormsen.

- Det er min klare oplevelse, at normalområdet har afleveret midler for at dække budgetoverskridelser på specialområdet. Dette er blevet implementeret år for år med det resultat, at lejrskoler, efteruddannelse mv. er sparet væk, siger Anne La Cour Gormsen.

Henrik Poulsen kalder dog Egil Hulgaards oplysninger for faktuelt forkerte.

- Specialområdet har ikke taget midler fra normalområdet, hvilket Egil Hulgaard fejlagtigt påstår. I 2015/16 var det nødvendigt, at vi bremsede op på udgifterne gennem bl.a. faktisk elevtal - og ikke forventet elevtal - og pause i demografiudjævningen. Det gjorde ondt på skolerne, og det håber jeg, at vi med de nye budgetter kan gøre godt igen, lyder det fra Henrik Poulsen.

Venstres Kasper Krüger bakker dog Egil Hulgaards vurdering op.

- Samlet set er der skåret ned på normalområdet. Vi vedtog i 2015 en nedskæring baseret på tal fra forvaltningen, som viste, at Furesø brugte flere penge på skoleområdet end andre kommuner. En efterfølgende analyse viste, at vi faktisk bruger lidt færre penge på normalområdet end andre, men alligevel valgte man at placere besparelsen her uden at det blev politisk besluttet. Siden har vi så hørt om aflyste lejrskoler og undervisningstimer uden skolelærere, siger Kasper Krüger

- Vi i Venstre synes, at alle alarmklokkerne ringer. Ikke kun på grund af det faldende karaktergennemsnit, men også fordi tallene viser, at der er problemer med at få de tosprogede elever med på toget.

Slå koldt vandt blodet
Henrik Poulsen er under alle omstændigheder tilfreds med at skoleområdet tilføres flere midler.

- Vi skal være forsigtige med hurtige konsekvenser. Vi har fået styr på omkostningerne til specialområdet, vi tildeler flere penge til skolerne fra 2018, og vi har sikret lærerne lidt bedre arbejdsbetingelser. Det er et samlet byråd, der har lagt denne linje, siger Henrik Poulsen.

Tallene fra afgangsprøverne er også nået frem til formanden for Furesø Lærerkreds. Louise Brandt opfordrer dog til at slå koldt vand i blodet.

- Det er ikke et voldsomt fald. Vi skal ikke være bange og bekymrede over de tal. Vi er fortsat i top 10 på landsplan, siger Louise Brandt og fortsætter:

- Der er alt for meget fokus på karakterne. Vores børn er ikke blevet dårligere end sidste år. Jeg er til gengæld glad for, at vi er nummer 1 i trivselsundersøgelsen på landsplan.

Louise Brandt peger på, at indfasningen af skolereformen naturligvis har haft betydning,

- Det har helt klart en betydning, at lærerne underviser mere end tidligere. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at lærerne har tid nok til forberedelse, siger Louise Brandt.

Hun oplyser, at elevernes timetal er sat op med 36 procent samtidig med, at lærerantallet er faldet med 6 procent siden indførelsen af skolereformen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk