16. juli 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store udsving i medlemstal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store udsving i medlemstal
Opdateret 17. april 2018 kl. 09:48
Furesø - 16. april 2018 kl. 10:26
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2012 har idrætsforeningerne i Furesø fået 1.999 nye medlemmer. Fremgangen er især markant for gymnastik og skiløb, mens en række af de traditionelt store sportsgrene er pressede.

Der er solstrålehistorier, som den om Farum Gymnastikforening, som lagde stilen om og mere end fordoblede medlemstallet. Der er Hareskov IF Fodbold, som går imod strømmen for fodboldklubberne i Furesø og med en satsning på pigefodbold er vokset med 1/3-del. Og hvad med Værløse Håndboldklub, som har fordoblet antallet af medlemmer i alderen 0-12 år. Og så er der den nye dreng i klassen, Furesø Løbeklub, som er vokset til 243 medlemmer. Tilsammen giver det fremgang på medlemssiden.

- Jeg er rigtig glad for fremgangen i medlemstal. Jeg er også opmærksom på, at det er et samlet tal og ikke et udtryk for unikke medlemmer, siger Tine Hessner (RV), formand for Kultur- Fritids og Idrætsudvalget.

Fremgangen bæres især af Skiklubben Hareskov, der som regionalklub for idrætsgrenen er vokset fra 2209 til 3250 medlemmer siden 2012. En stor del af medlemmerne er ikke bosat i Furesø Kommune.

Men en nærmere analyse af tallene afslører også, at flere af de traditionelt set store sportsgrene er i tilbagegang. Værløse Badminton er ligesom sporten generelt i tilbagegang. Siden 2012 er der et tab på 120 medlemmer, og i alderen 0-12 år er tilbagegangen på cirka 15 procent. Billedet er nogenlunde det samme i badmintonklubberne i Farum og Hareskov samt på landsplan.

For basketball går pilen den anden vej. Værløse Basketballklub har næsten fordoblet antallet af medlemmer i alderen 0-12 år. Initiativet med Børnebasketfonden, som sender trænere ud i SFO-erne er formentlig udslagsgivende. Værløse Håndboldklub har også fordoblet medlemstallet hos de mindste. Men de andre håndboldklubber i kommuner er gået tilsvarende tilbage i den aldersgruppe.

Tennisklubberne kæmper også med at holde medlemstallene oppe. Hareskov-Værløse Tennisklub har gjort et stort stykke arbejde med SFO-tennis og har øget antallet af medlemmer i 0-12 år fra 137 til 153, men samlet er medlemstallet faldet med 59 medlemmer siden 2012. Farum Tennisklub bekræfter tendensen med et minus på 79 medlemmer siden 2012.

Fodboldklubberne stritter i alle retninger. Hareskov IF stormer frem. Farum Boldklub går tilbage fra 1303 til 1176 medlemmer, men er stadig kommunens suverænt største. Værløse Boldklub holder stand med en lille tilbagegang på 23 medlemmer til samlet set 553. Kirke Værløse IF holder et stabilt medlemstal.

- Der er ikke noget unaturligt i, at nogen foreninger går tilbage i medlemstal. Det vigtigste er, at man får lavet faciliteterne, så de kan bruges til mere end en sportsgren, siger Tine Hessner og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at dykke ned i tallene. Ikke mindst fordi det er de frivillige lederes indsats, som gør en fremgang mulig. Jeg er meget interesseret i de frivilliges syn på det, lyder det fra Tine Hessner.

Udvalgsformanden ser nye sportsgrene på vej, og det kan give endnu flere medlemmer.

- Nye sportsgrene som e-sport og parkour kan tiltrække endnu flere unikke medlemmer. Jeg er meget optaget af, hvad foreningerne har energi på at etablere. Så endnu flere kan komme med i den organiserede idræt.

mikkel

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk