21. maj 2018
IT-manden og flyentusiasten Mikael Boutrup er hjernen/drømmeren bag Store Flyvedag, som vender tilbage for fjerde gang. den 25. august på Flyvestation Værløse. Foto: Allan Nørregaard
IT-manden og flyentusiasten Mikael Boutrup er hjernen/drømmeren bag Store Flyvedag, som vender tilbage for fjerde gang. den 25. august på Flyvestation Værløse. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store Flyvedag er ren kærlighed til flyene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store Flyvedag er ren kærlighed til flyene
Furesø - 12. maj 2018 kl. 22:17
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som knægt lå Mikael Boutrup på græsplænen ved hjemmet på Christianshøjvej og betragtede de flotte fly, når de lagde an til landing på Flyvestation Værløse. Nu er det ham selv, der sørger for at flyene en enkelt gang om året vender hjem til den lukkede flyvestation.

- Min rigdom består i at gå rundt og se alle de glade mennesker, når der er Store Flyvedag. Det holder mig i gang, siger Mikael Boutrup, som bare ikke ville lade sig stoppe.

- Min far lærte mig, at alt kan lade sig gøre. Det er et spørgsmål om vilje. Så da min datter Josefine sagde til mig, at jeg skulle gøre det, gik jeg i gang med det.

- Mange fortalte mig, at den idé var dødfødt. Men det gik hurtigt op for mig, at utroligt mange mennesker ville bakke op. Selv nabogrundejerforeningerne er glade for, at der sker noget en enkelt dag om året. Og piloterne i veteranflyene er enormt glade for at komme til Store Flyvedag og betaler selv benzinen. For her kan publikum komme helt tæt på flyene.

Lørdag den 25. august 2018 løber den fjerde udgave af Store Flyvedag af stablen. Det, der startede som et lille arrangement med primært svæveflyvere, er i dag en opvisning med overflyvning af F16-fly, paragliders, gyrokopter, faldskærmsudspringning, kunstflyvning, formationsflyvning samt en hulens masse veteranfly.

Lyder det bekendt. Ikke så mærkeligt. For i Flyvestation Værløses storhedstid blev der hvert fjerde år holdt Air Show på stedet. Det var med besøg fra allierede landes opvisningshold og omkring 100.000 gæster. Hele byen stod på den anden ende den ene dag hvert fjerde år.

Hvem ved, måske når Store Flyvedag en dag op på lignende besøgstal. I hvert fald har Mikael Boutrup fortsat drømme og ambitioner om at udvide arrangementet.

- Mit højeste ønske er at få en Spitfire herover. Det skal nok lade sig gøre en dag. Til vinter rejser jeg over til det engelske flymuseum i Duxford, fortæller Mikael Boutrup om det ikoniske fly, som med sit strømlinede design vandt Slaget om England under 2. verdenskrig og dermed banede vejen for den endelige sejr over Nazityskland.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk