22. september 2021
Benny Buxbom og Jakob Seierø holdt en forrgende fest i 2019. Dette års udgave af Furesø festival aflyses dog pga. corona-restriktionerne. Foto: Mikkel Kjølby
Benny Buxbom og Jakob Seierø holdt en forrgende fest i 2019. Dette års udgave af Furesø festival aflyses dog pga. corona-restriktionerne. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor Furesø-begivenhed er aflyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor Furesø-begivenhed er aflyst
Furesø - 28. juli 2021 kl. 12:48

Af Mikkel Kjølby
For andet år i træk aflyses Furesø Festival på grund af restriktionerne omkring coronavirussen.

Jakob Seierø og Benny Buxbom har taget den tunge beslutning, som blev offentliggjort på festivalens Facebook-side.

- Hej alle, grundet Covid-19 restrektioner ser vi os desværre nødsaget til at aflyse Furesø Festival 2021, da det vil have for store økonomiske konsekvenser for vores lille hyggelige festival. Men vi tør godt se frem til næste år, hvor Furesø Festival igen rykker ind på Furesøbad, skriver makkerparret.

Jakob Seierø og Benny Buxbom skabte Furesø Festival i 2017, da de ville bruge erfaringerne fra nogle store vejfester i nabolaget til at skabe en fest for hele Furesø. Det blev ikke så let som forventet.

Den første udgave appellerede ikke til det betalende publikum og gav et stort underskud, som Jakob og Benny selv måtte dække. Det slog dem dog ikke ud. Furesø Festival vendte tilbage i 2018 i en mindre udgave, men heller ikke denne gang gav det overskud.

I 2019 tog de derfor skridtet fuldt ud og droppede entreprisen. Det udløste en herlig fest i sandet på Furesøbad. Omkring 1000 deltog i festivalen, som tjente, hvad der blev tabt på gyngerne, hjem på karrusselerne i form af mad og drikke.

I 2020 blev festivalen ikke til noget på grund af corona, det samme gør altså gældende i 2021, men makkerparret overgiver sig ikke.

- Vi ses den 3. september 2022, skriver de på Facebook-siden.

Corona-restriktionerne fik også betydning for Furesø Picnicfestival, som ikke blev gennemført som planlagt inden sommerferien, men de øvrige store begivenheder i Furesø Kommune ser ud til at blive gennemført.

Synes du, at kommunen er der for dig?