25. november 2020
Anders Medum Groth, byrådskandidat for Det Radikale Venstre, har stillet et borgerforslag til Folketinget. Foto: Mikkel Kjølby
Anders Medum Groth, byrådskandidat for Det Radikale Venstre, har stillet et borgerforslag til Folketinget. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støjkriger stiller borgerforslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støjkriger stiller borgerforslag
Furesø - 28. oktober 2020 kl. 06:31
Af Mikkel Kjølby

Hovedstadsområdet og ikke mindst Furesø Kommune plages i stigende grad af støj fra motorvejene, men siden 2014 har Vejdirektoratet ikke haft midler til at reducere støjen fra motorvejene, med undtagelse af særlige bevillinger. Det vil Anders Medum Groth, byrådskandidat for Det Radikale Venstre i Furesø Kommune have gjort op med.

- Støjen fra vores motorveje øges for hvert år, der går. Det medfører årligt flere dødsfald, end der er trafikdrabte. Derfor er det på tide, at Folketinget afsætter markant flere midler til at reducere støjen fra vores motorvejen, siger Anders Medum Groth, initiativtager til borgerforslaget.

- Det forventes at der kommer markant mere trafik i årene der kommer. Og selvom der kommer flere og flere biler på vejene, vil støjen fortsat være til stede, da støj fra motorveje primært kommer fra dækstøj, siger Anders Medum Groth og fortsætter:

- Vi kan ikke blive ved med at tale om længere og bredere motorveje, uden at vi også får taget en grundlæggende diskussion af vores ønskede støjniveau.

Han har sikret sig opbakning fra en række lokalpolitiske profiler fra hovedstadsområdet. Ikke mindst Brøndbys socialdemokratiske borgmester Kent Max Magelund, og Gladsaxes viceborgmester Serdal Benli (SF) samt Lyngbys viceborgmester og folketingskandidat Simon Pihl Sørensen (S). Furesø er repræsenteret ved byrådsmedlem Tine Hessner (RV).

Forhandlinger om trafikforlig
Den nuværende socialdemokratiske regering var ikke med i trafikforliget, som derfor blev trukket tilbage efter folketingsvalget i 2019. Det forventes at Transportminister Benny Engelbrecht (S) indkalder til forhandlinger på området i de kommende måneder. Men der er endnu ikke fastsat en dato.

En forlængelse af Hillerød-motorvejen forventes at blive en del af forhandlingerne. I den forbindelse vil der komme endnu mere trafik gennem Furesø Kommune, hvor 8.000 borgere er belastet over de anbefalede grænser for støj.

- Ser vi på de sundhedsfaglige anbefalinger fra WHO, så burde den tilladte støj fra vores veje ikke overstige 53 dB. Alligevel er de danske grænser markant højere, da de er på 58 dB, siger Anders Medum Groth, som spreder det bredere ud, idet voldsomt mange danskere er plaget af trafikstøj.

- I Danmark er mere end 100.000 boliger markant generet af støj. Det medfører ifølge Miljøstyrelsen mellem 200-500 for tidlige dødsfald om året, siger Anders Medum Groth

Borgerforslaget kan findes på linket: . https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05697

Pt. har 131 valgt at støtte borgerforslaget, som vil være aktivt frem til den 24. april. Der skal samles støtte fra 50.000 stemmeberettigede danskere for at forslaget kan komme til afstemning i Folketinget.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?