15. april 2021
Tidligere viceborgmester Susanne Mortensen har besluttet at genopstille for Konservative. Det bliver hendes sjette valgkamp. Arkivfoto
Tidligere viceborgmester Susanne Mortensen har besluttet at genopstille for Konservative. Det bliver hendes sjette valgkamp. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stemmeslugeren Susanne genopstiller for Konservative

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stemmeslugeren Susanne genopstiller for Konservative
Furesø - 07. april 2021 kl. 06:43
Af Mikkel Kjølby

FURESØ: For snart 20 år siden stillede fysioterapeuten Susanne Mortensen for første gang op til kommunalvalget. Hun kom ind i Værløse Kommunalbestyrelse med 172 personlige stemmer. Siden blev hun borgmesterkandidat for Konservative og fik 1200, 1663 og 1200 personlige stemmer ved de efterfølgende valg. Hun var 1. viceborgmester i otte år med først Jesper Bach (V) og siden Ole Bondo Christensen (S) som borgmester. I 2017 valgte Konservative Lars Carsensen som borgmesterkandidat, men Susanne Mortensen viste sig fortsat at have gennemslagskraft og snuppede 691 personlige stemmer - lige akkurat flest blandt de konservative kandidater.

I denne omgang har hun længe trukket sin beslutning, men lige inden påske kom meldingen til vælgerforeningen.

- Jeg har besluttet mig for at genopstille. I bund og grund skyldes det, at jeg stadigvæk synes, at det politiske arbejde er super interessant. Jeg føler mig ikke klar til at stoppe det arbejde, siger Susanne Mortensen til Frederiksborg Amts Avis.

Igennem årene har Susanne Mortensen været en central brik i det politiske spil med plads i Økonomiudvalget i 12 år, men også i samtlige udvalg - dog med undtagelse af Kultur, Fritid og Idrætsudvalget. Det største fokus har Susanne Mortensen haft på socialområdet. Hun sad i 12 år som formand for Social- og Sundhedsudvalget, men blev i 2017 afløst af socialdemokraten Matilde Powers på den post.

Fra august 2020 til 1. april 2021 har Susanne Mortensen vikarieret for partikollegaen Egil Hulgaard som formand for Udvalget for byudvikling- og bolig.

- Jeg har sidddet i stort set samtlige udvalg og indsamlet en masse viden. Al den viden giver et blik for, at få alle de tværgående ting i politik til at hænge sammen. Det vigtigste for mig har altid været at skabe resultater til gavn for udviklingen i kommunen, forklarer Susanne Mortensen.

Beslutningen om at genopstille bunder også i en ydmyghed overfor den store opbakning, som hun har nydt gennem årene.

- Jeg er dybt taknemmelig og meget ydmyg overfor den tillid, som vælgerne har vist mig gennem årene. Nu håber jeg så, at de vil vise mig den tillid en gang til, siger Susanne Mortensen.

Partiets borgmesterkandidat Lars Carstensen glæder sig over, at partiet fortsat råder over en stemmesluger som Susanne Mortensen.

- Susanne Mortensen har leveret en mangeårig og stabil indsats i byrådsarbejdet. Det regner vi med, at hun bliver belønnet for med en del personlige stemmer. Det vil naturligvis være godt for partiet som helhed, siger Lars Carstensen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?