21. juli 2019
Kresten Andersen Bergsøe lukkede portene i sommeren sidste år, og det fik Furesø Kommune til at politianmelde ham. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Kresten Andersen Bergsøe lukkede portene i sommeren sidste år, og det fik Furesø Kommune til at politianmelde ham. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statsadvokaten anker Farumgård-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsadvokaten anker Farumgård-sag
Furesø - 07. juli 2018 kl. 03:49
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Statsadvokaten i København besluttede i denne uge at anke sagen mod Farumgårds ejer, Kresten Andersen Bergsøe. Statsadvokaten oplyser, at sagen kan blive berammet inden for godt seks måneder.

arrow Læs også: Furesø har spildt to år på retssag

Frederiksborg Amts Avis har flere gange skrevet om sagen. Efter flere år med grænseoverskridende oplevelser for Farumgårds beboere og ansatte eskalerede det i foråret 2017, da Farumgårds gartner blev slået ned af en cykelrytter. Det fik Kresten Andersen Bergsøe til at lukke portene, hvilket fik Furesø Kommune til at politianmelde ham for overtrædelsen af Naturfredningsloven. Hele omdrejningspunktet for sagen er, hvorvidt ejeren af Farumgård har ret til at tilbagekalde offentlighedens ret til at færdes gennem Farumgårds område eller ej. De tidligere ejere af Farumgård, St. Ursula Ordenen, fik en kompensation for netop dette, men det blev aldrig tinglyst, at ejeren havde mistet denne ret. Byretten frikendte i midten af juni Kresten Andersen Bergsøe for overtrædelse af Naturfredningsloven, men nu er sagen altså anket.

Bondo bakker op
På rådhuset bliver anken fra Statsadvokaten hilst velkommen.

- I Furesø Kommune bakker vi op om Statsadvokatens beslutning, da vi ikke mener, at dommen tager højde for alle omstændigheder i sagen. Offentligheden har i generationer haft adgang til de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier ved Farumgård. Det er vigtigt for kommunen, at den mulighed fortsat består, siger Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S) i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:
- I Furesø Kommune lægger vi vægt på god dialog, og det vil jeg også lægge vægt på i denne sag. Jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at vi også kan finde en løsning i denne sag, siger han.

Stier skal være offentlige
Danmarks Naturfredningsforening og Naturpark Mølleåens Venner er glade for, at sagen er anket.

- Jeg var meget overrasket over dommen, siger fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening, og fortsætter:

- Naturværdierne ved Farumgård er unikke, så Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på, at de også fremover er offentligt tilgængelige«.

Naturpark Mølleåens Venner ser frem til, at forholdene ved Farumgård kan blive normaliseret. - Vi har haft et langt forløb og dialog med både kommune og ejerne af Farumgård. Jeg håber, at vi snart kan genoptage vores ture i Mølleåen sammen med borgerne, udtaler Troels Brandt.

Kresten Andersen Bergsøe regnede fra starten byrettens dom for en mellemregning, da begge parter ville anke.

arrow Farumgårdsagen udsættes tre måneder
02. april 2019 kl. 13:17 Opdateret: kl. 13:17
arrow Nye forviklinger i naturstrid
21. februar 2019 kl. 05:39 Opdateret: kl. 18:21
arrow Farumgårdsagen udsat til 2019
04. december 2018 kl. 11:38 Opdateret: kl. 11:39

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede