27. september 2021
Allerede inden beslutningen om at udvide Plejecenter Lillevang med 55 pladser, havde Widex og OK-fonden henvendt sig til kommunen om muligheden for at opføre et Friplejehjem på Ny Vestergårdsvej. Nu dukker Friplejehjem op igen som en mulighed for at dække fremtidens behov for plejeboliger. Arkivfoto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Allerede inden beslutningen om at udvide Plejecenter Lillevang med 55 pladser, havde Widex og OK-fonden henvendt sig til kommunen om muligheden for at opføre et Friplejehjem på Ny Vestergårdsvej. Nu dukker Friplejehjem op igen som en mulighed for at dække fremtidens behov for plejeboliger. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spørgsmål i valgkampen: Friplejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Spørgsmål i valgkampen: Friplejehjem
Furesø - 13. september 2021 kl. 15:32
Af Mikkel KjølbY

FURESØ: Lige efter kommunalvalget i 2017 stod det klart, at Furesøs demografi ville ændre sig markant med langt flere ældre borgere.

Furesø Byråd gik i gang med arbejdet. Det mundede ud i en beslutning om at udvide det kommunale Plejecenter Lillevang med 55 demensvenlige plejeboliger. Men allerede inden denne beslutning havde Widex og OK-fonden henvendt sig omkring muligheden for et Friplejehjem på Ny Vestergårdsvej. Det nåede ikke at blive en del af beslutningsprocessen ved den lejlighed.

Nu siger Furesø Kommunes analyser, at det først bliver nødvendigt med nye plejeboliger i 2028. Ikke mindst fordi der forventes etableret 950 nye senioregnede boliver over de næste ti år. Der er altså god tid til at få diskuteret om fremtiden skal byde på flere kommunale plejehjemspladser eller om der kunne blive plads til et Friplejehjem.

Socialdemokraten Matilde Powers sidder som formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, med det store overblik.

. I Socialdemokratiet ønsker vi at bruge borgernes penge med omtanke. Derfor er det vigtigt for os, at vi bygger plejeboliger i et tempo, som passer til behovet. Lige nu er vi i gang med at bygge 55 ekstra plejehjemspladser på Plejehjemmet Lillevang. Ifølge demografiprognoserne vil vi derfor først i 2028 igen have brug for ca. 45 nye plejeboliger. I Socialdemokratiet er vi meget åbne overfor, hvem der skal bygge og drive disse 45 nye plejeboliger, siger Matilde Powers, men tilføjer en fodlås.

- Det vigtigste for os er, at det er en udbyder, der ønsker at samarbejde omkring, at løse de plejeopgaver der er i kommunen: Altså plejeboliger, der først og fremmest tager imod de borgere, som kommunen visiterer til dem. Plejeboliger der ikke afviser borgere, fordi de er for plejekrævende eller "besværlige". Plejeboliger, der sammenlignet med andre plejehjem i kommunen, ikke bliver dyrere for hverken borgere eller kommune, med mindre de leverer en større eller sværere opgave. Og nonprofit aktører, der ikke har til formål at tjene penge på driften af et plejehjem. Vi er altså ikke imod hverken friplejehjem, selvejende plejehjem eller andre private plejebolig-konstellationer, så længe de lever op til ovenstående kriterier, forklarer Matilde Powers.

Borgerlige partier ser helst et Friplejehjem

På den borgerlige fløj er der klar opbakning til e Friplejehjem.

For Venstre er det vigtigt at vi har en velfungerende plejesektor, der kan opfylde de ældres behov og hvor de ældre har størst mulig indflydelse på deres eget liv. Et friplejehjem vil være et godt supplement til de kommunale plejehjem, som kan give vores borgere flere valgmuligheder og større indflydelse på deres egen hverdag. Venstre støtter varmt opførelsen af et friplejehjem i Furesø, f.eks. på Widexgrunden, siger Venstres borgmesterkandidat Gustav Juul

Den konservative viceborgmester Lars Carstensen er inde på samme spor og undrer sig over udsvingene i prognoserne.

- Prognoserne for behovet for plejehjemspladser svinger meget. Når man gerne vil have godkendt en udbygning, så viser prognoserne at behovet er enormt, men når kommunen får mulighed for et gratis friplejehjem, så viser prognoserne at der ikke er brug for flere pladser. Jeg ved ikke hvilke tal vi kan stole på, siger Lars Carstensen og fortsætter:

- Vi konservative er ikke i tvivl om, at valgfrihed og konkurrence gavner borgerne. Hvis vi ikke kan blive enige om at opføre et friplejehjem, vil vi se på muligheden for at sælge et af kommunens plejehjem til en operatør af friplejehjem. På den måde får vi både penge i kommunekassen, renoveret et plejehjem og bedre ydelser til beboerne.

Det Radikale Venstre ser ikke udvidelsen af Lillevang som tilstrækkelig.

- Nej. Radikale Venstre føler sig ikke overbevist om, at vi har sikret kommunens borgere kapacitet nok. Prognoserne har svinget, men vi skal sikre passende muligheder for vores borgere. Gerne det frie valg og gerne, så vi undgår for lange ventelister og også kan tilbyde særlige plejehjem til borgere særlige behov. Ja tak til et friplejehjem, siger Tine Hessner, spidskandidat for Radikale Venstre.

Hun går gerne endnu længere.
- I Radikale Venstre ser vi meget positivt på opførelsen af et friplejehjem som supplement til vores offentlige og selvejende plejehjem. Vi kunne godt tænke os, at kommuneplanen havde lavet en arealreservation til formålet. Den herskende ideologi i byrådet i øjeblikket er imod friplejehjem og det er rigtig ærgeligt. Flere har nemlig for længst meldt sig på banen og vil betale og drifte opførelsen af et friplejehjem. Et friplejehjem er privatejet og er ikke direkte offentligt reguleret gennem en driftsoverenskomst. Det giver friplejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, hvordan tingene bedst tilrettelægges. Huslejen for en bolig på et friplejehjem er den samme som på et tilsvarende kommunalt plejehjem, men på et friplejehjem er der mulighed for at tilkøbe ydelser. Den mulighed vil vi gerne give Furesø borgere. Frit valg er godt, lyder det fra Tine Hessner.

Nye Borgerlige spidskandidat Søren Højbjerg melder klart ud.

- I Nye Borgerlige er vi tilhængere af at private kan oprette friplejehjem. Så vi vil gerne være med til at der oprettes flere friplejehjem i Furesø. Der skal ikke sættes politiske barrierer for oprettelsen af friplejehjem, siger Søren Højbjerg.

Venstrefløjen er skeptiske overfor Friplejehjem

Enhedslisten holder helst ældrepleje i kommunalt regi.

- I Enhedslisten er vi af den klare overbevisning at drift af plejeboliger er en kommunal opgave. Det er forbundet med stor risiko at etablere private plejehjem, herunder friplejehjem. De private plejehjem kan gå konkurs og derved påføre kommunen store udgifter. Kommunen har ingen anvisningsret ved private plejehjem og det betyder at etablering af private plejehjem ikke nødvendigvis løser udfordringer med manglende plejehjempladser til kommunens egne borgere. Herudover har kommunen en tilsynsforpligtelse på de private plejehjem som både er dyr og besværlig. Ingen forskning dokumenter en bedre kvalitet på private plejehjem i forhold til kommunale. Vi siger derfor nej tak til private plejehjem. siger byrådskandidat Helle Vallentin, som vil holde med udviklingen.

- Som befolkningsprognoserne ser ud lige nu er behovet for plejeboliger dækket de kommende år - men vi skal hele tiden holde et vågent øje med udviklingen og vokser behovet for plejeboliger så skal vi naturligvis etablere flere plejeboliger, siger Helle Vallentin.

SF ser gerne endnu flere plejeboliger.

- SF mener ikke, at det er tilstrækkeligt (med udvidelsen af Lillevang red.). Befolkningsprognosen viser, at der er behov for væsentligt flere boliger til ældre, lyder det fra spidskandidat Jesper Dyhrberg og fortsætter:

- SF vil arbejde for at få opført flere kommunale plejeboliger. Og det haster. SF ønsker også at sætte fokus på hvordan vi gerne vil bo. Vi skal tænke i nye boligformer, som oldekoller og senior-bofællesskaber. Velfærdstilbud skal være til alle, og derfor ønsker SF ikke friplejehjem, hvor drivkraften er at tjene penge/profit på driften. Det er de mest privilegerede, der bruger fritvalgs-mulighederne. Det finder SF ucharmerende. Velfærdtilbud skal være lige for alle. SF kunne godt forestille sig offentligt/privat samarbejde, men der skal være plads til alle i tilbuddene. Det er kun rimeligt, siger Jesper Dyhrberg.

Det tredje parti i det rød-grønne valgforbund, Alternativet, er ikke helt så ultimativ, hvad angår kommunal ældrepleje kontra Friplejehjem

- Emnet omkring friplejehjem er interessant, og Alternativets tilgang til privatisering ligger på linje med vores holdning til f.eks. private institutioner og skoler. Dvs. at vi er mener det er et problem, hvis der "flygtes" til det private, fordi kvaliteten i de kommunale tilbud ikke er god nok, siger spidskandidat Allon Hein Sørensen og fortsætter:

- Men ligeledes bør vi også acceptere, at der kan være mange andre årsager til, at det private vælges til, der er helt legitime. Der hvor vi kan være bekymrede, er hvis f.eks. friplejehjem gøres til en kæmpe indtjeningskilde for det private, hvor der hives store beløb ud af skatteydernes lommer, som så ender i private erhvervslivs lommer i stedet. Under alle omstændigheder er flere kommunale plejeboliger nok afgjort nødvendige, for at imødekomme det stigende antal ældre i Furesø. Om hvorvidt vi kan bakke op om friplejehjem som et supplement, kommer derfor an på, hvordan disse implementeres, og ikke mindst hvordan de økonomiske rammer ender med at blive, altså om modellen minder for meget om en pengemaskine.

Stemmer du til kommunalvalget i år?