18. maj 2021
De fire borgerlige partier i Furesø Byråd står splittet i forhold til valgforbund frem mod kommunalvalget i november måned. Det skyldes en tvist mellem Konservative og Dansk Folkeparti.
De fire borgerlige partier i Furesø Byråd står splittet i forhold til valgforbund frem mod kommunalvalget i november måned. Det skyldes en tvist mellem Konservative og Dansk Folkeparti.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Splittelse i den borgerlige lejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Splittelse i den borgerlige lejr
Furesø - 07. januar 2021 kl. 11:41
Af Mikkel Kjølby, Frederiksborg Amts Avis

For snart 12 år siden kom socialdemokraten Ole Bondo Christensen til magten i Furesø Kommune, selvom et flertal af vælgerne stemte borgerligt. At der alligevel var flest røde mandater, skyldtes, at de borgerlige partier ikke var i valgforbund, hvilket udløste stemmespild.

Nu er der igen splittelse i den borgerlige lejr. Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået valgforbund. Indtil videre uden Det Konservative Folkeparti.

- Aftalen ligger helt naturligt i forlængelse af det gode samarbejde de tre partier Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti imellem. Vi vil gerne invitere andre partier ind i aftalen. Nu er der et fundament for et borgerligt valgforbund. For os er det helt naturligt at få alle de partier med, som vil bakke op om en borgerlig borgmester, lyder det fra Venstres borgmesterkandidat Gustav Juul i en pressemeddelelse.

Også Liberal Alliance åbner døren på klem.

- Vi skal have et systemskifte i Furesø. For os er det vigtigt at samle alle gode borgerlige kræfter og entydigt pege på at vi vil en borgerlig borgmester. Så alle gode borgerlige kræfter hilser vi velkommen i aftalen, lyder det fra Søren Bronee Broner.

Men der er en grund til at Det Konservative Folkeparti står udenfor valgforbundet. Ifølge Frederiksborg Amts Avis´ oplysninger skyldes det en række udtalelser af Dansk Folkepartis byrådsmedlem Carsten Svensson. Han har ved flere lejligheder beskrevet den konservative byrådsgruppe som socialdemokratiske. Den slags vil den konservative vælgerforenings bestyrelse ikke finde sig i.

- Bestyrelsen har diskuteret det og har besluttet, at vi gerne vil indgå valgforbund med Venstre og Liberal Alliance, men har svært ved at gå i valgforbund med Dansk Folkeparti. Det skyldes en række udtalelser fra Carsten Svensson gennem det sidste års tid. Det kan vi ikke stå inde for, forklarer Lars Carstensen til Frederiksborg Amts Avis.

Men den konservative viceborgmester vil ikke afvise valgforbund med de andre borgerlige partier.

- Vi er stadig tidligt i processen mod det kommende kommunalvalg. Hvordan de endelige valgforbund kommer til at se ud er det for tidligt at sige. For os konservative er det vigtigt, at vi kan stå inde for den politik, vi kommer til at støtte i et valgforbund, og ikke mindst er det vigtigt, hvem vi sætter i spidsen, siger Lars Carstensen.

Valgforbundet med Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er blevet enige om, at der skal være en borgerlig borgmester, men har ikke sat navn på en fælles borgmesterkandidat. Det bliver ifølge pressemeddelelsen den kandidat, som kan samle størst opbakning i valgforbundet på valgnatten.

For Carsten Svensson handler det om at komme af med den nuværende ledelse af kommunen.

- Det siddende byrådsflertal med Socialdemokraten Ole Bondo i spidsen virker til at være slidt op. De sidder håbløst fast i en klagesang om fortiden. Det er nødvendigt med yngre og friske kræfter til nutidens problemstillinger. Vi viser klart, at der er et alternativ til den siddende bykonge, og jeg tror også, at vælgerne er ved at have fået nok af borgerfjendtlige besparelser og pseudo-borgerinddragelse. Vi skal have en ny borgmester, der forstår nutidens og fremtidens udfordringer, lyder det fra Carsten Svensson i pressemeddelelsen fra valgforbundet.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?