24. oktober 2018
Og sådan ser han ud i filmen. Journal 64 var Sofus Rønnovs tredje spillefilm.
gallery icon

Se billedserie

Og sådan ser han ud i filmen. Journal 64 var Sofus Rønnovs tredje spillefilm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sofus på den røde løber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sofus på den røde løber
Furesø - 06. oktober 2018 kl. 09:24
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Fanny Bornedal og så lige Sofus Rønnov fra Farum.

Rollen er ikke stor, men Sofus Rønnov tog sine venner og sine forældre med til gallapremiere på filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens kriminalroman Journal 64.

Her optræder han i starten af filmen som Netes fætter og kæreste. Han er med til at sætte handlingen i gang med sin romance med den kvindelige hovedrolle, som bliver sendt på kvindehjem på Sprogø som følge af sin utugtelige opførelse.

- Min rolle er skåret en del ind. Jeg var tre dage på settet. Det var primært på den tyske ø, Femern, fortæller Sofus Rønnov.

Det var Sofus Rønnovs tredje filmrolle. Den første fik han allerede som 12-årig. Storebror Marcus kom ham i forkøbet med hovedrollen i børnefilmen, Storm. Marcus blev spurgt om: ikke der var en lillebror. Og det var der jo. Så Sofus gik til casting og fik børnehovedrollen i Pernille Fischer Christensens »En du elsker« med Mikael Persbrandt. Her spillede Sofus børnehovedrollen. Det samme gjorde han i »Du forsvinder« fra 2017.

At det så blev til film nummer tre, skyldes et tilfældigt møde i et tog.

- Sidste år gik jeg på efterskole på Fyn. På vej hjem i toget mødte jeg casteren Anja Phillip, som ville have mig til casting, fortæller Sofus Rønnov, som i dag går i 1G på Ingrid Jespersens Gymnasium.

- Jeg har fået at vide, at jeg ikke har et standardansigt og min mimik er god, og så må jeg kunne spille skuespil, forklarer Sofus Rønnov.

Nu drømmer han om mere filmarbejde - på den ene eller anden side af kameraet.

- Det er min drøm at blive skuespiller. Hvis det ikke lykkes, så vil jeg gerne arbejde indenfor filmverdenen. Det er det fedeste, man overhovedet kan lave, siger Sofus Rønnov.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk