5. december 2019
De gamle kurve i Søndersøhallen har taget imod mange tæsk igennem årene. Nu skiftes de ud med en smartere model. Også scoringstavlen udskiftes.
De gamle kurve i Søndersøhallen har taget imod mange tæsk igennem årene. Nu skiftes de ud med en smartere model. Også scoringstavlen udskiftes.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søndersøhallen får en overhaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndersøhallen får en overhaling
Furesø - 27. november 2019 kl. 03:45
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den ældre del af Søndersø Idrætscenter var i foråret centrum for en artikel her i avisen.

Værløse Basketballklubs tidligere formand Kim Mikkelsen klagede sin nød over fugt på væggene, gamle basketkurve, smadrede spejle og en hal i generelt forfald.

Men nu sker der noget.
I sidste uge gik Furesø Kommune igang med at opdatere de aktivitetsbårne dele af hallen.

- Kultur- og Fritidsforvaltningen er i gang med at udskifte basketballkurvene og scoringstavlen. Vi har også en tanke om at lave en bedre løsning med de mobile tribuner, som sikkerhedsmæssigt ikke er i top, fortæller Peter Rosgaard, centerchef i Furesø Kommune.

Alle sidekurve bliver med plexiglas plader og breakaway kurve. Hovedkurvenes legendariske reb til at køre dem frem og tilbage er også fortid. De nye kurve er forsynet med et motoriseret system. Derudover vil der komme kamp-ur over skuduret.

Den næste del af opfriskningen af Søndersøhallen finder sted i 2020. Her vil Kommunale Ejendomme sætte gang i en renovering.

- Hallen skal friskes op og repareres, hvor det er nødvendigt, siger Peter Rosgaard.

Værløse Basketballklub glæder sig til en flottere og mere moderne hal.

- Det er er kæmpe boost til klubben, og vi glæder også meget til at tage hallen i brug igen. Det vil komme til gavn for alle vores medlemmer samt besøgende klubber og modstandere, lyder det på klubbens Facebookside.

grafik køb billede