23. september 2018
I forbindelse med en omstrukturering af distrikterne får Skovrider Kim Søderlund mere ansvar, men skal samtidig flytte fra boligen på Fægyden til en skovriderbolig i Dyrehaven.  Huset på Fægyden sættes til salg om et års tid.  Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

I forbindelse med en omstrukturering af distrikterne får Skovrider Kim Søderlund mere ansvar, men skal samtidig flytte fra boligen på Fægyden til en skovriderbolig i Dyrehaven. Huset på Fægyden sættes til salg om et års tid. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skovrider flytter til Dyrehaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skovrider flytter til Dyrehaven
Furesø - 10. april 2018 kl. 09:12
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man kører ud af Værløse med retning mod Hareskovby lige før Kildebakkerne får man et hastigt glimt af et smukt hus i idylliske omgivelser. Det er skovriderboligen med tilhørende kontorbygning i liebhaveromgivelser. Her har skovrider Kim Søderlund og hans familie haft til huse de sidste 22 år.

Om godt et år kommer huset imidlertid til salg, for Naturstyrelsen har gang i en omfattende spareøvelse. Den medfører endnu mere ansvar til Kim Søderlund, idet hans nuværende ansvarsområde Region Østsjælland bliver lagt sammen med Region Hovedstaden.

Med i planen følger også et nyt hovedkontor. Det bliver Region Hovedstadens nuværende kontor i Dyrehaven. Boligen på Fægyden skal derfor sælges.

- Det er en del af jobbet, at vi skal bo på arbejdspladsen, derfor flytter vi til Dyrehaven. Det bliver spændende med nye oplevelser, men også en helt anden verden, fortæller Kim Søderlund.

Sammen med hustruen Charlotte har han opdraget børnene Line, Tanja og Mathias i skovriderboligen på Fægyden. Børnene er flyttet hjemmefra, så de tager ikke med til Dyrehaven.

- Det har været fantastisk spændende. Det er et stort privilegie at bo midt i naturen men samtidig tæt på byen, siger Kim Søderlund med lidt vemod i stemmen.

Opgaven med at lægge de to regioner sammen til en ny enhed er i fuld gang. Det sker som et led i bestræbelserne på at spare 37 stillinger. Regeringen har desuden pålagt Naturstyrelsen at der de kommende år skal udliciteres opgaver svarende til cirka 70 årsværk.

- Jeg bliver chef for den enhed med klart flest skovgæster. Essensen bliver at have en passende balance mellem regler og brugernes forventninger. Heldigvis er det to velfungerende enheder, som bliver slået sammen til en, forklarer Kim Søderlund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk