27. september 2021
Furesø Boligselskabs formand Thomas Jensen (tv.) tog fat sammen med borgmester Ole Bondo Christensen og administrerende direktør i KAB, Jens Elmelund, da der onsdag eftermiddag var 1. spadestik til Skovhusene i Sydlejren. Foto: Mikkel Kjølby
gallery icon

Se billedserie

Furesø Boligselskabs formand Thomas Jensen (tv.) tog fat sammen med borgmester Ole Bondo Christensen og administrerende direktør i KAB, Jens Elmelund, da der onsdag eftermiddag var 1. spadestik til Skovhusene i Sydlejren. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skovhusene står klar om et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skovhusene står klar om et år
Furesø - 12. september 2021 kl. 19:31
Af Mikkel Kjølby

Midt i vrimlen af private boligprojekter i Sydlejren er der nu også kommet gang i områdets eneste almennyttig boligbyggeri. Det har fået navnet Skovhusene og omfatter 50 boliger - heraf 20 mindre boliger, som placeres på stedet, hvor den forsvundne Bringe Landsby tidligere lå. Landsbyen blev revet ned af den tyske besættelsesmagt under 2, verdenskrig for at gøre plads til en flyvestation.

Onsdag eftermiddag var tiden moden til 1. spadestik. Det blev foretaget i en treenighed bestående af formand for Furesø Boligselskab, Thomas Jensen, borgmester Ole Bondo Christensen og administrerende direktør i KAB, Jens Elmelund.

KAB har de seneste år forsøgt at nytænke opførelsen af boliger, så man kan sikre helt billige boliger. I forhold til Skovhusene er 80 % færdiggjort fra en fabrik i Hobro, så kun montage, facader og udearealer færdiggøres på stedet. Konceptet har KAB bygget efter siden 2007. Boligerne indrettes enkelt med større rum som senere kan opdeles af beboerne selv, med simple og billige køkkener, der også kan udbygges efter behov. Alt sammen for at holde prisen nede.

Projektet er en del forsinket. På grund af markedssituationen med prisstigninger og en konkurs hos hovedleverandøren, blev arbejdet forsinket. Men i et godt samarbejde mellem forvaltningen og Furesø Boligselskab/KAB fandt de nogle gode tekniske og arkitektoniske justeringer, som alle kunne leve med, som samtidig fik økonomien til at gå op. Furesø Kommune godkendte Skema B tilbage i 2018, her lyder anlægsprisen på 91. mio. kr.

Bygherren er den almene boligorganisation Furesø Boligselskab. KAB er forretningsfører og administrator for selskabet. Tegnestuen Vandkunsten står bag tegningerne. BM Byggeindustri er totalentreprenør.

Byggeriet starter op i september 2021 og forventes at være klar et år senere.

Stemmer du til kommunalvalget i år?