15. september 2019
Fiskebæk Naturskole danner rammen om aktiviteterne.
Fiskebæk Naturskole danner rammen om aktiviteterne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleelever tager dykkerbriller på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleelever tager dykkerbriller på
Furesø - 11. september 2019 kl. 17:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Redaktionen
Den nationale Naturvidenskabsfestival i uge 39 sætter i år fokus på grundlaget for alt liv på Jorden - vand. I Furesø Kommune inviterer Fiskebæk Naturskole skoleelever på jagt i Furesøen efter mikroplast i muslinger. Målet er at give eleverne smag for naturvidenskab.

4.-6. klasses elever i Furesø Kommune tager i uge 39 de naturvidenskabelige dykkerbriller på for at blive klogere på mikroplast og zebramuslinger.

Fiskebæk Naturskole tager eleverne med på en tur i Furesøen, hvor de skal indsamle zebramuslinger, dissekere dem og undersøge, om de optager mikrofibre og anden mikroplast. Forløbet strækker sig over en dag, hvor eleverne blandt andet deltager i indsamling, forsøgsopstilling, observation, dissektion, opmaling og afvejning af muslingerne.

Fiskebæk Naturskole har med projektet fokus på elevernes nysgerrighed og "hands-on" aktiviteter, der understøtter naturvidenskabelig metode og tankegang.

Fiskebæk Naturskole har til projektet søgt om og fået bevilget penge til indkøb af bundhentere til indsamling af muslinger og særlige vægte til vejning af mikrofiber. Projektet har fået i alt 15.000 kr. til indkøbene. Beløbet kommer fra Naturvidenskabsfestivals Uddelingspulje. Puljen er støttet af Carlsbergs Mindelegat, der i 2019 støtter arrangementer i festivalen med godt 1 mio.kr.

Naturvidenskabsfestival foregår fra d. 23. - 27. september og arrangeres af Astra - det nationale naturfagscenter. Tanken med festivalen er at motivere børn og unge til at udforske, forstå og forandre verden med science, siger programleder for den nationale Naturvidenskabsfestival, Pernille Vils Rasmussen:

- Festivalen giver eleverne tid til og mulighed for at fordybe sig. De kommer ud af lokalerne for at udforske verden omkring dem, gå nye veje og bruge naturvidenskab til at udvikle løsninger på ægte problemer, der findes i virkeligheden - vi ved, at det motiverer dem. Set i det store perspektiv vil vi gerne bidrage til at gøre børn og unge til kreative og kritiske samfundsborgere.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede