20. august 2019
Sådan så det ud den 5. juni, da vejen var spærret for en ambulance, der skulle til Furesøbad. Den 25. juni var den gal igen, og nu vil Furesø Kommune forsøge at komme parkeringsproblemerne til livs.
Sådan så det ud den 5. juni, da vejen var spærret for en ambulance, der skulle til Furesøbad. Den 25. juni var den gal igen, og nu vil Furesø Kommune forsøge at komme parkeringsproblemerne til livs.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skilte skal forhindre p-kaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skilte skal forhindre p-kaos
Furesø - 22. juli 2019 kl. 05:12
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En række solbeskinnede badedage ved Furesøbad har fået forpagteren af Furesøbad, Michael Bay Olsen, til at råbe vagt i gevær. Den store tilstrømning skaber parkeringsproblemer og risiko for, at redningskøretøjer ikke kan nå ned til Furesøbad i tide.

arrow Læs også: Hulgaard vil sommersikre parkeringen ved Furesøbad

Ulovlige parkeringer på den stejle vej ned til Furesøbad blokerede den 25. juni for en ambulance. Og det var ikke første gang, at ulovlige parkeringer spærrede redningsvejen.

På den baggrund har Furesø Kommune nu sat midlertidige skilte op, så det fremgår klart og tydeligt, at parkeringsforbud og andre anvisninger på Redningsvejen skal overholdes. Et kort på forsiden af kommunens hjemmeside anviser alternative parkeringsmuligheder uden for Furesø Bad. Politiet har på kommunens opfordring flere gange været ude og udstede parkeringsbøder - og det vil de fortsætte med resten af sommeren.

Torsdag i denne uge mødtes Michael Bay Olsen med Furesø Kommunes vej- og parkafdeling og formanden for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling, Lene Munch-Petersen (S) for at sætte skub i yderligere tiltag.

- Parkeringsproblemerne opstår på varme sommerdage, når tilstrømningen fra det store opland bliver ekstra massiv. Det bliver ekstra kritisk, hvis de ulovligt parkerede biler forhindrer eksempelvis en ambulance i at nå frem. Der skal gøres noget, og derfor er jeg glad for kommunens og politiets indsats. Samtidig er jeg glad for drøftelsen af, hvad vi i fællesskab kan stille op over for problemerne. Både på kort og lidt længere sigt, siger Michael Bay Olsen.

Lene Munch-Petersen er enig.
- Jeg er glad for de forslag, som Michael Bay Olsen og andre er kommet med. Noget kan løses nu, men andet kræver en politisk beslutning eller en dialog med Naturstyrelsen, for kommunen råder kun over vejarealet. Det går Furesøs vej- og parkafdeling nu i gang med at forberede, så de forskellige tiltag kan blive gennemført hurtigst muligt, siger hun.

Michael Bay Olsen foreslår blandt andet også at forbedre cykelparkeringen, og Lene Munch-Petersen er enig i, at bedre forhold for bilisterne ikke er eneste brik i puslespillet.

- De bedste stranddage er ikke er dem, der begynder i en glohed bil i en lang bilkø. De fleste lokale ved nok godt, at Furesøbad er et oplagt mål for en cykeltur, så en del af øvelsen er helt sikkert at få flere til at snuppe cyklen. Kræver det flere cykelstativer, må vi se på det. Samtidig skal vi se på, om vi kan anvise alternative p-pladser eksempelvis langs Frederiksborgvej. Endelig vil jeg foreslå, at vi i udvalget drøfter muligheden for at indføre tidsbegrænsning og øget kontrol med parkeringen ved Furesøbad, siger Lene Munch-Petersen.

På mødet mellem Furesøbad og kommunen var der også en række andre idéer på banen, som vil blive nærmere undersøgt i den kommende tid. Idéerne omfatter blandt andet at gennemføre en oplysningskampagne på Furesøbad om p-regler og sikkerheden og øget skiltning, en cykelkampagne for at få flere til at cykle, en klar markering af redningsvejen, udvidelse af p-arealet og uddeling af p-bøder og eventuelt fjernelse af biler ved ulovlig parkering.

arrow Furesøbad: Parkerede biler blokerer redningsvej
02. juli 2019 kl. 08:01 Opdateret: kl. 10:58
arrow Åh nej: Bilister blokerer for ambulance ved Furesøbad
26. juni 2019 kl. 16:40 Opdateret: kl. 22:01

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede