30. juli 2021
21FUA Rollespil_05
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Engle og dæmoner kæmpede i Hareskoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Engle og dæmoner kæmpede i Hareskoven

Rollespilsforeningen Dragonfactory var i sidste uge i Hareskoven, hvor børn blev sendt ud i kampe og dilemmaer. Det hele endte i et stort slag om fredagen

Furesø - 22. juli 2021 kl. 11:35
Af Louise Mørch Vilster

Hvis du i løbet af den seneste uge er stødt på udklædte, unge mennesker med sværd og skjold midt i Hareskoven, er der nu en god forklaring. Det er rollespilsforeningen Dragonfactory, der fra tirsdag til fredag har lavet rollespil for børn mellem 8-14 år, hvor omkring 200 mødte op. Foreningen ligger i Ballerup, og har eksisteret siden 1998, og det er en tradition med ugen i sommerferien, hvor de ældre medlemmer laver en masse aktiviteter for de yngste.

Engle og dæmoner

I løbet af ugen skulle børnene ud på forskellige missioner i mindre grupper. Historien var, at de var nyligt afdøde, der var ankommet til skærsilden, hvor børnene kunne vælge at være på enten engle eller dæmon-siden. Ude på opgaverne skulle de vise deres mod og slås, eller de skulle løse forskellige dilemmaer.

"Der var for eksempel en uskyldig person, der var ved at blive henrettet, og børnene skulle beslutte, om de skulle stoppe henrettelsen. Der var en masse dilemmaer, hvor de enten kunne agere gode eller onde," fortæller Victor Dethlefsen, der er næstformand i foreningen og den primære arrangør af ugen.

Det hele kulminerede i et stort fælles slag fredag eftermiddag.

"Vi havde et stort afslutningsritual, hvor der åbnede sig en portal til himlen og helvede, og der kom en masse engle, dæmoner og monstre ud. Børnenes sidste udfordring var, at de skulle slutte sig til det store slag," siger han.

Corona har kostet

Ugen med rollespil er også en god måde for foreningen til at få nye medlemmer. Især efter et år med coronanedlukning.

"Vi har haft lukket fra august sidste år til april, og det har helt sikkert kostet dyrt i forholdt til medlemmer. Det er svært at holde på medlemmerne, når man ikke må se dem. Men hver sommer får vi nye medlemmer," siger 21-årige Victor Dethlefsen.

Der er cirka 300 medlemmer i foreningen, og når tiden ikke går med at løbe rundt i skoven, bliver der brugt mange kræfter på at bygge eget udstyr som for eksempel våben.

"Vi bruger også meget tid på at spille brætspil, og vi har mange sociale arrangementer. Det svarer til at gå til fodbold eller håndbold," siger han.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?