28. september 2021
Sækken er Danmarks svar på en mangrovesump og er stort set urørt siden istiden. Foto: Mikkel Kjølby
gallery icon

Se billedserie

Sækken er Danmarks svar på en mangrovesump og er stort set urørt siden istiden. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sækken gemmer på mysterier, oldtidsfund og urørt natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sækken gemmer på mysterier, oldtidsfund og urørt natur
Furesø - 02. august 2021 kl. 18:44
Af Mikkel Kjølby

Rørhøg, elletrunter, mangrovesump, eneboer, oldtidsfund.

Sækken er et nærmest mytisk område i Ryet Skov, men kun de færreste har vovet sig ud i mosen i den lange, lavvandede fjordarm, som strækker sig fra Farum Sø langt ind i skoven.

- Sækken er en istidsdannelse, som gemmer på meget sjælden natur. Det er urørt natur gennem mange generationer. Faktisk vil vi helst ikke have at folk begiver sig ud i Sækken, siger Stephan Springborg, biolog og naturvejleder ved Naturstyrelsen.

Han har dog taget imod avisens opfordring til at afdække Sækkens mysterier. Nok lige så meget, fordi han er dybt fascineret af området.

Sækken er delt i tre. De fleste kender den lysåbne del ved grusvejen i Ryet Skov.

- Det er virkelig en lille perle. Vi gør alt, hvad vi kan for at holde den, ellers ville den springe i skov og blive til tæt pileskov, mens han spejder ud over området.

- Her kan man se Rørhøgen jage. Det er en sjælden rovfugl. Der er et par i Sækken. Arten har ikke ynglet i området de sidste 25 år, men en eller anden dag vil det ske, siger Stephan Springborg.

Rørhøgen har et vingefang på mellem 110 og 125 centimeter og finder sin føde i rørskoven som her, eller svævende og spejdende efter smådyr over Baunesletten. Her i rørskoven finder man også sjældne plantearter som tuekæruld og tørveviol.

Oppe på de stejle skrænter har nogle knægte forsøgt at lave en mountainbikebane, men det fik Naturstyrelsen stoppet.

- Knægtene kunne ikke vide, at de lavede deres bane lige ved en grævlingekoloni. De har formet området gennem hundreder, måske tusinder af år, forklarer Stephan Springborg.

Området er et grævlingeparadis. De bor sammen i kolonier af 8-10 stykker og flytter videre, når de bliver for mange. Stephan har mødt dem.

- En tidlig morgen kom jeg gående på stien, og så kom en grævlingemor travende ud fra rørskoven med to små grævlingegrise lige bag sig. De cirklede rundt om mig et stykke tid, inden de gik videre ind i skoven, erindrer Stephan.

Når man kommer længere ind i skoven, ændrer Sækken karakter. Skoven og mosen bliver mørk og tæt. Elletræernes rødder løfter sig i en klump over vandet for at gispe efter luft.

- Der er ikke noget ilt i vandet, så rødderne hæver sig op for at få luft. Vi kalder det for Elletrunter, forklarer Stephan. I dette område finder man noget af det mest uberørte natur i landet.

Udover et forsøg på at plante sitkagraner for hundrede år siden, er der ikke sket noget som helst i dette område. Netop fordi der er fred, er der alle mulige typer fugle, som sumpmejse, skægmejse og sortspætte.

- Sortspætten er den store spætte. Den har et frygteligt skrig. Det lyder som en kvinde i nød, fortæller Stephan, som også har været i nærkontakt med en rovfugl i dette område.

- En dag lå der en ung musvåge på ryggen i mosen. Jeg besluttede mig for at tage tøjet af og vade ud i mosen til den. Jeg troede den var død, og tog den om kroppen, men så satte den kløerne i min hånd. Den havde godt fat i min lillefinger. Så stod jeg der, halvnøgen og dækket af myg med en blodug rovfugl i hånden. Jeg fik pillet dens kløer ud af min lillefinger stykke for stykke, og satte den på en pind. Så rystede den sig lidt og fløj videre, fortæller Stephan med en vantro mine.

Eneboeren Peter
Der har boet mennesker på egnen siden bondestenalderen, og Sækken var en del af deres jagtområde, derfor finder man indimellem spændende ting i området, men den eneste person, der har boet i mosen, er så vidt vides eneboeren Peter. Midt i Sækken er der en landtange ud i mosen. Den kaldes Slottet, For 10-15 år siden fandt Peter stedet og bosatte sig her i nogle år, inden han flyttede videre til Præsteskoven, hvor han boede en del, indtil han blev fundet død.

- Peter opførte sig altid pænt og var god til at gøre sig usynlig. Det var der gode muligheder for i Rørskoven, men en dag valgte han at flytte videre til Præsteskoven, siger Stephan.

Sækken er heller ikke det mest gæstfrie sted. Selve mosen kunne snildt forveksles med en mangrovesump i et eksotisk land.

- Sækken er Danmarks svar på en mangrove. Træernes rødder har ikke noget at få fat på. Det hele er gyngende hængesæk. Derfor lever der alle mulige sjældne dyrearter her. Fx. den store vandsalamander, som er fredet.

Udsigt til fuglelivet
Yderst ved Farum Sø byggede skovløberen Erik for 20 år siden en fugletårn. Herfra kan man iagttage fuglelivet i den yderste del af Sækken. Området bliver igen åbent med tagrør svajende i vinden helt ud til den lille ø Svaneholm. Men der er en slange i paradis: minken.

- Især Svaneholm var tidligere et fuglerefugium, for rovdyrene kunne ikke komme derud, men så kom minken. Den svømmede derud og tog æggene fra rederne. Det fik vandfuglene til at flytte fra området og klumpe sig sammen andre steder, siger Stephan med et suk, men naturelskere giver sig ikke uden kamp.

En gruppe frivillige er sammen med Naturstyrelsen gået i krig med det infame dyr.

- Vi bekæmper minken alt, hvad vi kan. Vi har fælder ude i vandet, som klapper og slår minken ihjel, men er ufarlige for fuglene, da de ikke kan komme ind i fælderne. Det har hjulpet, og vandfuglene er vendt tilbage, fortæller Stephan, mens han peger på en rørspurv og lytter til en rørsanger, som gentager den samme strofe om og om igen.

Lappedykkere, gæs, blishøner, svaner ænder og sågar en havørn kigger forbi området, hvor Sækken og Farum Sø smelter sammen.

- Sækken er et unikt område, som vi meget gerne vil passe rigtig godt på, slutter Stephan Springborg med en sigende mine.

Stemmer du til kommunalvalget i år?