10. august 2020
Lisbeth Lykke Harsvik, formand for Socialdemokratiets partiforening i Furesø, mistede lørdag aften livet i en trafikulykke. Hun blev 57 år.
Lisbeth Lykke Harsvik, formand for Socialdemokratiets partiforening i Furesø, mistede lørdag aften livet i en trafikulykke. Hun blev 57 år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S-formand død i trafikulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-formand død i trafikulykke
Furesø - 27. juli 2020 kl. 16:51
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formanden for Socialdemokratiets partiforening i Furesø, Lisbeth Lykke Harsvik, er død i en trafikulykke lørdag aften på Hillerødmotorvejens forlængelse. 57-årige Lisbeth Lykke Harsvik blev i sin bil påkørt bagfra af en bil med en 23-årig mand bag rattet. Hendes bil endte i et vejtræ, og hun mistede livet, mens hendes mand, der var passager i bilen, blev kvæstet og fortsat er indlagt på Rigshospitalet.

arrow Læs også: Dødsulykke: Uvished om promille

Lisbeth Lykke Harsvik afløste i marts Simon Vedel Villumsen som formand for Socialdemokratiets partiforening i Furesø. Hermed vendte hun tilbage til den politiske arena, som hun ikke havde været en del af siden 2011, og det var en erfaren politiker, som vendte tilbage.

Ved årtusindeskiftet forsøgte hun at blive folketingskandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, der dengang også omfattede Værløse Kommune, men hun måtte se sig slået af nuværende statsminister Mette Frederiksen.

Herefter koncentrerede Lisbeth Lykke Harsvik sig i stedet om lokalpolitik. Hun var nummer to på den socialdemokratiske liste ved det første valg til byrådet i Furesø Kommune. Spidskandidaten Sabine Kirchmeier trak sig ud af byrådet et par år senere, og dermed blev Lisbeth Lykke Harsvik gruppeformand en overgang. Hun var formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og har i mange år siddet i byrådets økonomiudvalg, inden hun gav stafetten som gruppeformand og borgmesterkandidat videre til Furesøs nuværende borgmester Ole Bondo Christensen.

Lisbeth Lykke Harsvik trak sig ud af lokalpolitik for at blive dekan og senere direktør for Professionshøjskolen UC og rektor for FGU Øresund.

Den 23-årige mand, som kørte den anden bil, kom ikke alvorligt til skade ved ulykken, men han er efterfølgende blevet sigtet for spirituskørsel og uagtsomt manddrab, oplyser Nordsjællands Politi. Det vides ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelserne.

arrow Dødsulykke ved Allerød
26. juli 2020 kl. 02:24 Opdateret: kl. 02:26
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?