19. oktober 2018
Anne Lindhardt og Leif Zeeberg fra Farum har fuld fart på med Ristet Rug. Man kan læse mere om dem på www.nordicfastfood.dk
Anne Lindhardt og Leif Zeeberg fra Farum har fuld fart på med Ristet Rug. Man kan læse mere om dem på www.nordicfastfood.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rugristerne fra Farum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rugristerne fra Farum
Furesø - 14. september 2018 kl. 09:33
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For fire år siden sad Anne og Leif hjemme i køkkenet og lyttede til en radioudsendelse. Her fortalte en diætist, at den danske madkultur i virkeligheden har sunde alternativer til fast food, der er bare ikke nogen, som har opdaget det, lød beskeden.

Erkendelsen var da også at med seks børn i den sammenbragte familie blev der spist meget hvidt brød, pizzaer og alt mulig andet snask. Men Anne og Leif tog skeen i den anden hånd.

- Vi ville lave et sundt alternativ. Det blev til en Ristet Rug-burger. Det blev hurtigt til en mission for os, fortæller Anne Lindhardt. Ingeniøren kom op i Leif. Han svejsede en Christiania-cykel om til en Ristet Rug-cykel komplet med køleskab og crepepande. Og så gik turen ellers ud på gader og stræder i Farum.

- Vi udviklede konceptet sammen med kunderne, forklarer Anne Lindhardt.

I dag har Ristet Rug tre faste rugbrødsburgere. De er med kartoffel, frikadelle og fisk. For to år siden udvidede parret forretningen med en genbrugscafé på Nørrebro, som i dag danner base for takeawayforretningen og er åben for kunder.

Konceptet er økologisk og bæredygtigt. 89 % er økologi. Og der er installeret solceller og solgrill på virksomhedens to cykler. Det har allerede indbragt en pris. I 2017 vandt Ristet Rug bæredygtighedsprisen, som var indført af Copenhagen Street Food.

Klar til at få løn
Anne og Leif har igennem årene investeret alle de indtjente midler i forretningen. Anne er lige så stille gået ned i tid fra sit arbejde som underviser i kinesisk på handelshøjskolen. I dag arbejder hun 90 % af tiden med Ristet Rug.

- Nu skal vi have til at få løn. Det bliver sjovt at prøve det, lyder det med et grin.

For det er ikke ambitioner eller drømme, det skorter på.

- På sigt vil vi være det sunde og økologiske alternativ til burgerne, siger Anne Lindhardt.

De seneste par år har Furesø-borgerne primært mødt Ristet Rug i forbindelse med store arrangementer, senest på Flyvestationen ved Store Flyvedag. Og flere har nok studset over, hvordan rugbrød kan smage så vidunderligt.

- Vi bager i leverpostejsforme med kartofler og gulerødder, hvilket gør brødet svampet og lækkert, afslører Anne Lindhardt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk