20. oktober 2020
(Arkivfoto)
(Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rød kommune: Hjemme-og sygeplejen skal testes hver 14. dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rød kommune: Hjemme-og sygeplejen skal testes hver 14. dag

Hjemmeplejen i Furesø skal coronatestet hver 14. dag, da kommunen er i rød zone. Ledelsen tager selv initiativ til flere tiltag

Furesø - 17. oktober 2020 kl. 09:16

Hos hjemmeplejen og sygeplejen i Furesø fylder risikoen for at blive smittet med covid-19 nok mere, end på de fleste andre arbejdspladser. Ingen medarbejdere er blevet smittet af borgere, der plejer, og ingen har selv smittet en borger.

Men covid-19 fylder alligevel hver dag. Siden kommunen er i såkaldt rød zone skal al sundhedsfagligt personale i hjemmeplejen nu coronatestes hver 14. dag med start fra den 19. oktober.

Medarbejderne har derfor været på kursus i at teste, og ud over på hovedkontoret på Ny Vestergårdsvej i Værløse, bliver der også testcentre på Plejecenter Lillevang, Ryetbo Plejehjem og på Plejecenter Svanepunktet.

"Det er et krav til alle kommuner at lave systematisk smitteopsporing, hvis kommunen er i rød zone. Er man i grøn zone, skal det ellers ske hver sjette uge," siger leder af hjemmeplejen og sygeplejen, Carina Holst-Christensen.

Ud over kravet om coronatest har de på hovedkontoret også indført, at alle medarbejdere skal bære maske eller visir på kontoret fra kl.7-15. Det begyndte de med fra mandag den 5. oktober og to uger frem. I forvejen bærer personalet maske eller visir ved besøg hos borgerne.

"Vi prøver i en periode at bære maske/visir for at sikre, at smittespredning ikke sker via arbejdspladsen. I foråret kunne folk for eksempel sidde udenfor og spise frokost, men nu er det for koldt, og derfor er vi flere samlet på Ny Vestergårdsvej. Vi har endnu ikke haft smittespredning i hjemmeplejen og sygeplejen, så det er et ekstra tiltag, vi selv har valgt at gøre - bare for en sikkerheds skyld. Jeg oplever, at personalet også synes, at vi skal prøve det af og så evaluerer vi undervejs. Vi vil alle sammen gerne passe på hinanden og på borgerne," siger Carina Holst-Christensen.

Tager meget tid

Da hjemmeplejen og sygeplejen er en udsat gruppe, der har et stort ansvar for netop at passe på borgerne, fylder risikoen for smitte meget hos Carina Holst-Christensen. Hver dag har ledergruppen et møde på en halv time, hvor dagsordenen er covid-19.

De sikrer sig især, at der bliver gjort ordentligt rent, og på Ny Vestergårdsvej har de for eksempel delt al service op i forskellige skuffer, så hver gruppe har deres egne skuffer, og borde er flyttet fra hinanden. Op- og nedgangstrapper er ensrettet og ikke mindst håndsprit bliver anvendt flittigt.

"Det fylder sindssygt meget. Det tager halvdelen af min tid som leder, og det har det gjort siden marts, fordi der hele tiden er så mange justeringer. Jeg tror, vores fælles indsats er én af grundende til, at ingen medarbejdere har smittet en borger med covid-19, og ingen borgere har smittet nogen af vores medarbejdere. Det er jeg utrolig glad for. Det handler om hele tiden at være på forkant, for hvis smitten først kommer ind her, kan det risikere at sprede sig - det ønsker vi ikke. Vi vil også gerne sikre os, at personalet føler sig trygge og dermed kan give en tryg pleje til borgerne i Furesø," siger Carina Holst-Christensen.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?