22. september 2019
Den første råskitse af den kommende modernisering af genbrugsstationen i Værløse med anlæg af en rampe.
gallery icon

Se billedserie

Den første råskitse af den kommende modernisering af genbrugsstationen i Værløse med anlæg af en rampe.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rampe skal løfte genbrugsstation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rampe skal løfte genbrugsstation
Furesø - 11. september 2019 kl. 11:54
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Genbrugsstationen i Værløse har i årevis haltet efter naboen i Farum, når det handler om moderne forhold i forhold til affaldshåndteringen. Men det bliver der snart ændret på.

Et mageskifte med Novafos har givet mulighed for at udvide med 1500 kvadratmeter ind mod skoven.

- Allerede i efteråret åbner vi et nyt område til haveaffald. Det har været et problem, at man skal ind på den nuværende plads for at aflevere haveaffald. Det kan vi afhjælpe med det nye område, siger Udvalgsformand Lene Munch-Petersen (S).

På sigt giver de 1500 ekstra kvadratmeter mulighed for en ombygning og modernisering af hele genbrugspladsen.

- Der har været overvejelser om at flytte genbrugsstationen, men det har været svært at finde egnede steder. De 1500 kvadratmeter giver mulighed for at udvide genbrugsstationen. Det skal i gang ganske hurtigt, for det nuværende anlæg er ikke tidssvarende, forklarer Lene Munch-Petersen.

Politikerne skal på inspirationstur til moderne genbrugsstationer i hovedstadsområdet, men allerede nu har forvaltningen leveret de første råskitser til udvidelsen. Skisterne læner sig op ad moderne genbrugsstationer, hvor der er bygget en rampe i beton.

- Istedet for at brugerne skal løfte affaldet op i containerne, er det tanken at lave en rampe, som man kan køre op på, og derfra lægge affaldet ned i containerne. Det er en løsning, som ser ud til at være en succes mange andre steder, siger Lene Munch-Petersen.

Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling har bedt forvaltningen om at arbejde videre med skitserne.

Rampen vil også give andre muligheder.

- Rampen vil give plads og lokaler nedenunder til en skoletjeneste, som vi har gode erfaringer med fra Farum. Det vil vi også gerne tilbyde skolerne i Værløse. Og så skal vi kigge på at finde plads til cirkulær økonomi. Der er et stort ønske om at genbruge tingene. Måske kan der blive plads til et reparationsværksted eller sætte genbrugsordningen i system, sådan som vi kender det fra Spejdernes Genbrug i Farum, lyder det fra Lene Munch-Petersen.

Udvidelsen skal ske i harmoni med skoven. Støjgerne skal minimeres. Finansieringen til moderniseringen er allerede på plads. Brugerne har allerede betalt gennem afgifter.

mikkel

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede