15. november 2018
»Vi kunne alt« tager sit udgangspunkt i et nyopført parcelhus på Højeloft Vænge. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

»Vi kunne alt« tager sit udgangspunkt i et nyopført parcelhus på Højeloft Vænge. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prisvindende forfatter dykker ned i barndommens land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prisvindende forfatter dykker ned i barndommens land
Furesø - 07. september 2018 kl. 06:49
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Merete Pryds Helle drager et suk, mens hun skuer ud over Bymidten. For hende er det barndommens land.

- Når jeg kommer hjem til Værløse, er det altid med en følelse af noget kompliceret, siger Merete Pryds Helle.

Hun var blot to år gammel, da familien i 1967 flyttede ind på Højeloft Vænge i satellitbyen Værløse. Det var nyt land, som ventede på at blive tæmmet af nybyggerne.

- Der flyttede folk ind fra landet og fra byen. Det var et nyt sted, hvor man skulle finde ud af, hvordan man levede herude. Det var en brydningstid, hvor forældrene lod os børn være. Der var en ide om, at vi skulle være selvstændige og klare os selv. Der var så meget tid, men hvis man ikke var god til at være en del af en børnegruppe, blev det meget ensomt. Det var også en jungle med mange hierarkier og meget mobning, fortæller Merete Pryds Helle, som husker en ting meget tydeligt.

- Himlen i Værløse er helt fantastisk. Det er som om, at himlen er meget farverig og nærværende herud.

»Vi kunne alt« er ikke selvbiografisk, men den er baseret på Meretes oplevelser i barndommen med alt, hvad det indebærer. Rulleskøjteturen på motorvejen inden indvielsen. Fiskebækbroens kollaps, kirkebasarer, skoleliv, stiltiende accept af vold i hjemmmet, og ikke mindst hendes søsters sygdom.

- Alle ville det bedste, da min søster fik sklerose, men man er magtesløs overfor sygdommen. Jeg oplevede mit eget svigt. Det er dramaet i bogen. Men den er ikke selvbiografisk. For at gøre historien levende, skal jeg føle mig fri. Det bliver nødt til at være en røverhistorie, forklarer Merete Pryds Helle.

Til alt held formåede Merete Pryds at bryde med forventningerne om en ingeniøruddannelse. Hun debuterede som forfatter i 1990 med novellesamlingen »Imod en andens ro«. Forfatterskabet omfatter kriminalromaner, digtsamlinger, sms-romaner og senest i 2016 romanen »Folkets skønhed«. Den bog indbragte hende »De Gyldne Laurbær« og Politikens Litteraturpris. »Vi kunne alt« er opfølgeren og har været ventet med spænding. Den er netop udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk