25. juni 2019
Pil Jeppesen nævnes som en af de 12 meste lovende kunstnere på den danske scene.  Foto: Limelight
Pil Jeppesen nævnes som en af de 12 meste lovende kunstnere på den danske scene. Foto: Limelight
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pil er blandt de 12 mest lovende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pil er blandt de 12 mest lovende
Furesø - 24. januar 2019 kl. 09:42
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sangerinden Pil fra Farum er ifølge magasinet Soundvenue et af landets mest lovende musiktalenter.

Magasinet har lavet en liste over de 12 varmeste navne, man skal holde øje med i 2019. Her optræder Pil Jeppesen under sit kunstnernavn Pil som nummer 3.

Det sker efter et produktivt 2018, hvor Pil udgav to EP´er Side A og Side B på det lille label Black Label Records.

Soundvenue beskriver Pil på følgende vis:

- Pil knuger normalt sin skiftevis skrøbelige og kraftfulde vokal til det engelske sprog, men hun har også udgivet ét nummer på dansk: 'Nattely'. Og selv om Pil virkelig også laver gode sange på engelsk, så er hendes danske solosejler det hidtidige højdepunkt i hendes udforskning af melankolsk pop og intim r'n'b. Det er så lige til og så brændende smukt, som en slags soveværelsespop-version af Medina, hvor dagbogens sørgmodige, tætskrevne sider er klistret op på væggene i et forsøg på at komme videre med musikken som livlinje. Dét nummer er lovende ud over alle grænser.

Pil Jeppesen har også indgået aftale med et agentur. Hun er fremover i stald hos 3rd Tsunami Agency, som skal skaffe den lovende sangskriver/sangerinde flere livekoncerter.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede