18. december 2018
Casper Karstensen skal stå for den daglige drift af Edamus. Men kokken Jakob Ørstrup og den grafiske designer Mie Nørgaard lægger også blod, sved og tårer i det.
Casper Karstensen skal stå for den daglige drift af Edamus. Men kokken Jakob Ørstrup og den grafiske designer Mie Nørgaard lægger også blod, sved og tårer i det.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Passioneret trio lancerer madvogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Passioneret trio lancerer madvogn
Furesø - 06. december 2017 kl. 09:46
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tømmermænds Chili Con Carne står på menuen, når der er premiere på et nyt madkoncept den 1. januar. Caspar Karstensen, Jakob Ørstrup og Mie Nørgaard fra Kirke Værløse sender campingvognen Aase på gaden i tjeneste hos det nye firma Edamus.

- Hvem kan ikke bruge en gang tømmermandsmad den 1. januar, spørger Caspar Karstensen, som har et skarpt koncept på plads.

- Det skal være et supplement til den ene dag om ugen, hvor familien har travlt, fordi børnene skal til svømning, lyder det fra Caspar Karstensen.

Konceptet er såre simpelt. Via hjemmesiden www.edamus.dk kan man tilmelde sig en abonnementsordning til en ugentligt aftensmåltid lavet på økologiske råvarer hovedsageligt fra lokale gårde. Prisen er 80 kroner for en voksenportion og 50 kroner for en børneportion. Herefter kan man samle aftensmaden op fra tre forskellige steder alt efter hvilken dag, der er tale om. Opsamlingsstederne skifter nemlig tirsdag, onsdag og torsdag mellem parkeringspladsen ved Netto i Kirke Værløse, parkeringspladsen ved Netto i Værløse og parkeringspladsen ved Hareskov Skole.

Det hele drives med kærlighed til råvarerne.

- Alle, der går på restaurant, kan mærke, om maden er lavet med sjæl. Det er det, vi vil. Det vil man forhåbentligt kunne smage og mærke. At det udelukkende er økologi, handler om, at maden skal have kvalitet. Det giver mening at behandle dyrene og planterne ordentligt. Det giver sundhed.

Hele konceptet er testet igennem ved prøvesmagninger på Café Sus i Dus i Farum, hvor det med tiden også er planen, at der skal være madudlevering.

Tre sjæle - samme tanke
Caspar Karstensen er lærer af uddannelse med madkundskab som hovedfag. Han har altid haft en stor interesse for madlavning og brugt det professionelt. Senest på en specialskole som flyttede ind i lokaler på Nørrebro, hvor der var tilknyttet et produktionskøkken, som Caspar fik ansvaret for at udvikle.

For nogle år siden flyttede han sammen med kæresten og børnene til Laanshøj og idéen om en foodtruck rumlede i maven. Lidt tilfældigt nævnte han det for en kammerat, som straks satte ham i forbindelse med kokken Jakob Ørstrup og den grafiske designer Mie Nørgaard. De havde nemlig nævnt de samme tanker for ham.

- Vi mødtes i Jakobs køkken og blev enige om, at det var det, vi ville, siger Caspar Karstensen.

De tre har sammen stiftet et firma, og pr. 1. december blev Caspar den første ansatte. Nu arbejdes der hen i mod åbningen den 1. januar.

- Det er et kæmpe skridt at gå fra en hverdag med fast arbejdstid til virkelig at kaste det hele op i luften. Det er vildt angstprovokerende, men det er passionen, der er drivkraften, siger Caspar Karstensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk