30. september 2020
Skiltningen er tydelig, men igen de 1. juni 2020 valgte ti til 12 bilister at parkere ulovligt på Redningsvejen ned til Furesøbad. Det udløste et trafikalt kaos. Foto: Mikkel Kjølby
gallery icon

Se billedserie

Skiltningen er tydelig, men igen de 1. juni 2020 valgte ti til 12 bilister at parkere ulovligt på Redningsvejen ned til Furesøbad. Det udløste et trafikalt kaos. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: P-kaos ved friluftbad igen, igen, igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

P-kaos ved friluftbad igen, igen, igen
Opdateret 01. juni 2020 kl. 15:29
Furesø - 01. juni 2020 kl. 15:18
Af Mikkel Kjølby

På årets første sommerdag var den atter gal igen på Redningsvejen ned til Furesøbad.

Ligesom alle de foregående år valgte en række gæster at parkere ulovligt på Redningsvejen, selvom reglerne tydeligt er markeret med skilte. Enkelte parkerede endda lige under skiltene eller på vejen foran bommen.

De ulovligt parkerede biler betyder, at den i forvejen ret smalle adgangsvej til Furesøbad stopper fuldstændigt til. Det udløser et kaos med dyttende biler og utålmodige fodgængere hele vejen op til Frederiksborgvej.

Politiet kom til stedet ved 14-tiden, men ikke for at uddele bøder, men for at tjekke om corona-reglerne blev fulgt. Bødeblokken var ikke taget med.

Sidste år indebar en lignende situation, at en ambulance havde svært ved at nå frem til Furesøbad. Det fik Furesø Kommunes politikere og forvaltning i sving. Løsningen blev , at der ved indkørslen til Redningsvejen er opsat et skilt, hvor der står »Respekter skiltningen«.

Furesøbads sandstrand er stor og bred, og der er - trods afstandskrav god plads til badegæster.

Frederiksborg Amts Avis forsøgte, at få fat i Furesøbads inspektør Michael Bay Olsen. Han vendte først tilbage senere pr. sms., hvor han undskyldte, men det skyldtes, at han sad fast i køen ned til Furesøbad i over en halv time.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?