7. august 2020
Folketingskandidat Matilde Powers (tv.) havde inviteret Lene Munch-Petersen og Bo Brøndum Petersen til en snak om overløb af spildevand.
Folketingskandidat Matilde Powers (tv.) havde inviteret Lene Munch-Petersen og Bo Brøndum Petersen til en snak om overløb af spildevand.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overløb af spildevand: Sammen kan vi gøre det bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overløb af spildevand: Sammen kan vi gøre det bedre
Furesø - 16. juli 2020 kl. 06:07
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En planlagt udledning af urenset spildevand til Øresund har fået debatten om overløb af spildevand til at blusse op. Folketingskandidat Matilde Powers (S) og udvalgsformand Lene Munch-Petersen (S) henvendte sig til ekspert for at få input.

Civilingeniør Bo Brøndum Pedersen har speciale i miljø, vand og klimatilpasning og kunne skabe klarhed over situationen.

- Vores reelle problem er ikke, at vi mangler kloakker. Problemet er, at der ved store regnskyl kommer for meget regnvand i kloakken, således at kloakken bliver overfyldt og løber urenset ud i naturen. Men når man først har forstået problemet, så kender vi også en væsentlig del af løsningen: Vi skal simpelthen have mindre regnvand til kloakken, siger Matilde Powers.

Lene Munch-Petersen understreger, at arbejdet er i gang.

- Vi er i gang. Mange steder i kommunerne laver vi klimaprojekter til at håndtere skybrudsvand. Vi er fx lige ved at blive færdige med vores klimatilpasning af Søndersøkvarteret i Værløse, som er et eksempel på et skybrudsprojekt, der er optimeret til også at håndtere og rense hverdagsregn, så belastning af kloaker reduceres. Men flere skal med ombord, hvis vi skal nå i mål. Vi har derfor længe opfordret almindelige grundejere til også at håndtere regnvand på egen grund, og tilbagebetaler op til 25.000 i engangsvederlag, men det kniber lidt med opbakningen. Vi tror derfor på, at vi må gøre det endnu mere attraktivt for grundejerne, at lave installationer, der sikrer, at regnvandet ikke løber i kloakken, siger Lene Munch-Petersen.

De to S-politikere foreslår nogle praktiske tiltag. Blandt andet ændring af spildevandstaksterne, ændring af regler for anvendelse af regnvand samt at det skal være nemmere at bruge vandet to gange.

- Vi er i Danmark gode til teknologiudvikling, men lige på det her område har vi sovet i timen. Det skal vi gøre noget ved nu, lyder det fra de to.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?