14. november 2019
Sådan ser projektet ud i de foreløbige tegninger.
Sådan ser projektet ud i de foreløbige tegninger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Orkerne overtager Hareskovhytten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Orkerne overtager Hareskovhytten
Furesø - 10. juli 2019 kl. 07:20
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Godt gemt af vejen ved kanten af Hareskoven, har der siden 1952 været en feriekoloni ved navnet Hareskovhytten. Den blev i 2018 solgt til foreningen Rollespilsfabrikken, som vil bruge den som udgangspunkt for aktiviteterne i området.

Ejendommen er på 6.858 kvadratmeter og selve feriekolonien er på 240 kvadratmeter. Derudover har foreningen fået landzonetilladelse til opstilling af fem shelters samt tre overdækninger til forskellige udendørsaktiviter.

Ifølge ansøgningen vil selve ejendommen blive brugt som støttepunkt for rollespil. Selve rollespillet vil foregå i skoven, da terrænet på ejendommen skråner og derfor ikke er velegnet til store rollespilskampe. Et par gange årligt gennemføres et rollespil, Eventyrenes Kro for 50-75 børn og voksne, mens et større rollespil med 100-200 deltagere, telte, boder og lignende vil blive afholdt en gang årligt på ejendommen hen over én weekend i juli måned. Deltagerne vil benytte parkeringspladsen ved Vangehus Savværk.

- Landzonetilladelsen er givet, da opstillingen af shelters og overdækninger samt ejendommens anvendelse som udgangspunkt for rollespil ikke vurderes at stride mod de bestemmelser og hensyn, der skal varetages gennem administrationen af planlovens landzonebestemmelser, står der i tilladelsen fra Furesø Kommune.

Rollespilsfabrikken har opnået støtte på 600.000 kroner til projektet gennem Realdanias Underværker. Her beskriver foreningen projektet:

- Vores drøm er at etablere Danmarks første rollespilsområde med hytte, som skal være base for en mangfoldighed af eventyrlige og kreative friluftsaktiviteter for frivillige aktive, skoleelever og udsatte unge. I weekenderne og ferierne skal området kunne være omdrejningspunkt for store og små rollespilsarrangementer. I hverdagene vil området blive brugt af skoler, institutioner og socialforvaltningerne. Vi vil omdanne hytten og den tilhørende grund til et eventyrligt område, med fokus på eventyr, leg og læring. Vi er inspireret af byggelegepladserne, hvor unge skaber forandring efter fri fantasi.

Hareskovhytten har tidligere været base for rollespil.

- Da Rollespil startede i de danske skove i starten af 90'erne, var det især Hareskoven nord for København, der blev kendt for at huse grønmalede krigere den første søndag i hver måned. Hareskovshytten var udgangspunktet for mange af datidens store rollespilsarrangementer og har stadig stor symbolværdi. Ejendommen skal ændres fra en gammel spejderhytte til et inspirerende eventyrligt område med gode faciliteter til frivillige rollespils- og værkstedsaktiviteter, skriver Rollespilsfabrikken, som har cirka 1000 medlemmer.

grafik køb billede