22. juli 2018
Øjvind Vilsholm bytter Furesø Byråd ud med Folketinget den 18. april.
Øjvind Vilsholm bytter Furesø Byråd ud med Folketinget den 18. april.
Foto: Kenneth Løvholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øjvind Vilsholm klar til Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øjvind Vilsholm klar til Folketinget
Furesø - 08. april 2018 kl. 10:09
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Præsidentvalget i Danmarks Naturfredningsforening var imødeset med spænding i et rækkehus i Farum. Enhedslistens folketingsmedlem Maria Reumert Gjerding vandt som ventet over den eneste modkandidat Rune Kjærgaard Lange, og træder dermed ud af Folketinget. I hendes sted tiltræder suppleanten Øjvind Vilsholm fra Farum.

- Jeg er spændt og glæder mig til at tage fat, siger Øjvind Vilsholm til Frederiksborg Amts Avis.

Øjvind Vilsholm er en rutineret politiker med en lang karriere i Furesø Byråd. Han tager orlov fra byrådsarbejdet, idet Enhedslisten ikke tillader dobbeltmandater. I hans fravær varetager Helle Vallentin partiets interessere i byrådet. Øjvind Vilsholm tager også orlov fra arbejdet som forhandlingskonsulent i Dansk Magisterforening.

- Jeg er lidt nervøs ved at rydde bordet på arbejdet. Det er nok ikke det bedste tidspunkt at forlade en fagforening, siger Øjvind Vilsholm med henvisning til de igangværende overenskomstforhandlinger.

Øjvind Vilsholm forventer at tiltræde i Folketinget den 18. april. Han kommer til at dele miljøordførerposten med Pelle Dragsted, som til gengæld overlader en del af forbrugsstoffet til Øjvind Vilsholm, som også overtager Maria Reumert Gjerdings post som familieordfører.

Tiden i Folketinget bliver en forholdsvis kort fornøjelse. Øjvind Vilsholm genopstiller ikke ved næste valg, som der er maksimalt 14 måneder til. I princippet kan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrive valg når som helst.

- Hvis det bliver en kort fornøjelse, er det fordi Lars Løkke Rasmussen ser en mulighed for at blive genvalgt. Så jeg håber, at der går minimum et års tid inden det næste valg, siger Øjvind Vilsholm med vanlig sans for underspillet humor.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk