19. august 2019
Offentlighedens mulighed for at færdes på stisystemet gennem Farumgård fortoner sig efterhånden i det fjerne. Noget tyder på, at sagen ikke har noget grundlag som straffesag. Foto: Allan Nørregaard
Offentlighedens mulighed for at færdes på stisystemet gennem Farumgård fortoner sig efterhånden i det fjerne. Noget tyder på, at sagen ikke har noget grundlag som straffesag. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye forviklinger i naturstrid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye forviklinger i naturstrid
Furesø - 21. februar 2019 kl. 05:39
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Østre Landsret valgte onsdag formiddag at udsætte Farumgårdsagen i fire uger. Dommerne efterlyste et juridisk grundlag for at dømme Farumgårds ejer, Kresten Bergsøe, for overtrædelse af Naturfredningsloven. Furesø Kommune politianmeldte Kresten Bergsøe for netop dette, da han lukkede for offentlighedens adgang til stisystemet gennem Farumgård i sommeren 2017.

arrow Læs også: Furesø har spildt to år på retssag

Byretten frikendte i sommers Kresten Bergsøe for denne anklage. Siden er sagen anket til Østre Landsret.

Her har dommerne på forhånd vurderet, at sagen ikke er til at finde hoved og hale i. For er det overhovedet en straffesag, eller hører den til i det civilretslige system? Hvem har egentlig myndigheden til at tilbagekalde offentlighedens ret til at færdes på stianlægget gennem Farumgård, og hvad betyder den erstatning som gårdens tidligere ejer fik udbetalt i 1969 for fredningen?

De spørgsmål blev anklagemyndigheden bedt om at få afklaret, inden Østre Landsret vil behandle Farumgårdsagen som straffesag. Men spørgsmålet er, om sagen overhovedet kommer så langt.

- Retsformanden sagde utvetydigt til anklagemyndigheden, at hvis de vælger at køre sagen, vil de lande på en kendelse i forlængelse af byrettens kendelse, siger Kresten Bergsøe, og fortsætter:

- Dommerne bad derefter Statsanklageren om at gå hjem og overveje det formålstjenlige i at forfølge denne sag i Landsretten. En sag som dommerne under alle omstændigheder ikke mener hører hjemme som en straffesag.

Furesø Kommune oplyser, at dens rolle i denne sag alene er at påse, at den gældende fredning bliver overholdt og dermed sikre offentlighedens adgang til området, som er fastsat i fredningskendelsen fra 1949.

- Ambitionen bør stadig være at sikre borgernes adgang til et område med enestående natur og kulturhistorie. Det vil vi gerne bidrage til med den rolle, kommunen nu engang har, siger Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune.

Fredningschef i DN, Birgitte Bang Ingrisch, var tilstede i retssalen og ser frem til, at sagen får en afklaring.

- Vi er meget interesserede i, at der kommer en klokkeklar afgørelse, som vi naturligvis vil respektere, siger Birgitte Bang Ingrisch.

Forud for retssagen lægger et årelangt forhandlingsforløb om en alternativ stiføring udenom hovedgården. Et forslag til stiføring er således klar, men sagen er gået alvorligt i hårdknude.

arrow Farumgårdsagen udsættes tre måneder
02. april 2019 kl. 13:17 Opdateret: kl. 13:17
arrow Farumgårdsagen udsat til 2019
04. december 2018 kl. 11:38 Opdateret: kl. 11:39
arrow Bergsøe: Furesø Kommune ville ikke købe Farumgård
23. november 2018 kl. 14:11 Opdateret: kl. 11:07

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede