15. december 2018
Picnicfestivalen er Eva Vedels hjertebarn, men økonomisk kan det ikke bære. Dette års udgave kan dermed blive den sidste.
Picnicfestivalen er Eva Vedels hjertebarn, men økonomisk kan det ikke bære. Dette års udgave kan dermed blive den sidste.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyd picnicfestivalen - Det kan være sidste gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyd picnicfestivalen - Det kan være sidste gang
Furesø - 31. maj 2018 kl. 14:37
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Publikum elsker Furesø Picnicfestival, men det gør Eva Vedels revisor bestemt ikke. Stifteren af Furesø Picnicfestival har fået klar besked fra regnskabsafdelingen om at bruge kræfterne på andre ting.

- Det giver bestemt ikke overskud, fastslår Eva Vedel, som står bag eventen med sit firma Expoviva.

- Nu får picnicfestivalen fuld skrue i år, og så bliver det måske en fin finale. Hvis det skal køre videre, kræver det, at jeg finder en anden finansieringsmodel, forklarer Eva Vedel.

Furesø Picnicfestival er ellers vokset fra år til år. I 2017 tog 7000 gæster turen rundt om Søndersø, spiste madkurv på Flyvestation Værløse eller var på jordbærpicnic på Rokkedyssegaard.

Dette års udgave byder på to signaturevenst. Lørdag går det løs med Smags-Safari ved Buresø, og søndag vender picnicfestivalen retur til fødestedet Furesøbad, hvor der er Store Picnicdag.

Søndagens arrangement åbnes af Furesø-Garden klokken11, og så går det ellers derudad med en swingende picnicsejlads, fodboldområde ved FC Nordsjælland, rollespilskriger, kunst i vandkanten og meget, meget mere.

- Det sjoveste er når det lykkes at få samlet fødevareproducenterne, kunstnerne, fodboldklubben, kommunen og alle de andre til sådan et arrangement, siger Eva Vedel.

Som noget helt nyt er der også en Pod-walk, en 1,5 km lang skovtursrute krydret med de vildeste røverhistorier og måske møde en rollespilskriger. Og så vil kunstneren Barbara »Bakaos« Kaad Ostenfeld afsløre sit nye værk malet på en 1,8 ton tung granitsten.

Picnictog aflyst
Eva Vedel må med sorg konstatere at årets helt store gimmick er aflyst - eller udsat en uges tid. Veterantoget Picnicexpressen var bokket til at køre københavnerne fra Hovedbanegården til Farum Station, men den gode sommer er kommet i vejen.

- Toget må ikke kører på grund af tørkeindekset. Man er bange for at det vil antænde det tørre græs langs banen, forklarer Eva Vedel.

Hun har skyndt sig at lave en ny aftale med foreningen bag veterantoget. Weekenden den 9./10. juni kommer toget til Farum - denne gang med et diesellokomotiv som drivkraft.

- Det er også sommer næste weekend. Her bliver det muligt at få en appetizer. Vi skal nok stå klar med picnicbokse på Farum Station, lyder det fra Eva Vedel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk