15. august 2020
Små aktiviteter og kreative områder skal trække de lokale borgere til Social Grill Værløse, der åbnede i bymidten i weekenden.
Små aktiviteter og kreative områder skal trække de lokale borgere til Social Grill Værløse, der åbnede i bymidten i weekenden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyåbnet café vil være et samlingssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyåbnet café vil være et samlingssted
Furesø - 02. august 2020 kl. 15:23
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke en grillbar, som grillbarer er flest, der fredag havde første åbningsdag på i Værløse Bymidte.

Social Grill Værløse er fjerde knopskud af et koncept, der kun har et år på bagen og findes i Sorgenfri, Birkerød og nu også Værløse og Bagsværd.

Målet er at være et socialt samlingssted.

- Vi vil helst ses som et minikulturhus og et forsamlingssted for de lokale borgere, fortæller Sophia Bardrum, der er kommunikationsansvarlig.

Det med mini skal tages bogstaveligt, for det i en lille pavillon, at Social Grill Værløse har hjemme, men udenfor er der 50-60 siddepladser. Ejeren af stedet er Jesper Christensen, der fik idéen, da han kendte andre, der drev caféer i sommerhusområder.

- Nu ville han lave noget i byen, så det er den rolige feriestemning, der er udviklet på og bragt ind til byen, siger Sophia Bardrum.

Det er meningen, at der fast skal være et kreativt område, hvor man kan komme og male på sten, tegne, læse bøger eller spille spil. Derudover bliver der løbende tilføjet større aktiviteter, som banko, musikquiz, talks eller koncerter.

Endnu er der ikke planlagt de store ting i Værløse, men man kan godt forvente aktiviteter allerede i august, siger Sophia Bardrum.

- Vi håber at få samlet noget af det lokale liv, der kan komme af sted og få et afbræk fra den lokale hverdag. Vi mener, vi tilbyder noget andet end det lokale pizzeria eller sushirestaurant, siger hun.

Menuen lyder blandt andet på caféburger og pomfritter. Ifølge Sophia Bardrum går de højt op i kvalitet og nævner som eksempel, at pomfritterne er 100 procent danske, fra kartofler til olie og krydderier.

I koldere vejr er det meningen, der skal sættes varmelamper op, og så vil åbningstiderne nok blive justeret. Foreløbigt har Social Grill Værløse åbent hver dag.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?