22. september 2021
Furesø Kommune får flere 'målertårne'. Det har vist sig, at de forhindre indlæggelser på hospitalet. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Furesø Kommune får flere 'målertårne'. Det har vist sig, at de forhindre indlæggelser på hospitalet. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny teknologi i Furesø sender færre borgere på hospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny teknologi i Furesø sender færre borgere på hospitalet

Såkaldte 'målertårne' opdager kritisk sygdom hurtigere

Furesø - 28. juli 2021 kl. 11:45

Bedre og længere liv for sårbare borgere i Furesø Kommune. Det er formålet med, at 'Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv' netop har frigivet 500.000 kroner til ny forebyggende sundhedsteknologi til kommunens plejehjem.

Det drejer sig blandt andet om funktions-bevarende hjælpemidler og såkaldte 'målertårne'. Dette apparat er et arbejdsredskab, hvis effektivitet i sidste ende kan forhindre kritisk sygdom og indlæggelser på hospital med eksempelvis lungebetændelse, fordi 'målertårnet' hjælper til at udrede kritisk sygdom hurtigt og sikrer præcision i dialogen mellem plejehjem, læge og hospital.

"Forebyggelse er en vigtig del af vores kernevelfærd i Furesø. Med investeringerne i blandt andet 'målertårne' sikrer vi, at borgeren får den rette indsats i tide. Det giver samtidig vores borgere tryghed at vide, at vi har redskaberne til hurtigt at opdage kritisk sygdom, hvis det skulle opstå," siger Matilde Powers (S), formand for udvalg for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.

Borgere undgår hospitalet

De nye målertårne er et slags alt-i-ét måleredskab med en høj præcision. Apparatet kan hurtigt registrere alt fra puls, til temperatur og blodtryk og iltmætningen i blodet, skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

"Der er en faglig tilfredsstillelse i at arbejde med det her opgraderede udstyr. Med tårnet kan vi nemlig hurtigt få en præcis måling til en kvalificeret dialog med lægen om borgerens tilstand. På baggrund af den hurtige præcise måling af de vitale værdier kan borgeren efter lægens vurdering henvises til hospital," fortæller sygeplejerske Christina Larsen fra Furesø Kommunes Rehabiliteringscenter.

Med en hurtig udredning og behandling kan sundhedspersonalet forhindre, at eksempelvis en urinvejsinfektion udvikler sig til blodforgiftning, som kræver indlæggelse på et hospital.

Jk

Synes du, at kommunen er der for dig?